Carduran Retard
Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder det virksomme stof doxazosin.
Carduran® Retard
Information fra medicin.dk
Carduran® Retard er en alfa-blokker mod bl.a. forhøjet blodtryk.
Carduran® Retard anvendes til behandling af
- forhøjet blodtryk
- forstørret prostata inden operation.
Findes som depottabletter.
Voksne
- Sædvanligvis 1 depottablet (4 mg) 1 gang i døgnet.
- Dosis kan øges efter 2-4 uger til 2 depottabletter (8 mg) 1 gang i døgnet.
Bemærk:
- Der er ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.
| Indberettede bivirkninger | |
|---|---|
| Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Hjertebanken, Hurtig hjerterytme | |
| Mavesmerter | Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mundtørhed |
| Kraftesløshed | |
| Luftvejsinfektion | Influenzalignende symptomer |
| Rygsmerter | Muskelsmerter |
| Svimmelhed | Hovedpine |
| Søvnighed | |
| Blærebetændelse, Ufrivillig vandladning, Urinvejsinfektion | |
| Smerter i brysterne | |
| Åndenød | Hoste, Høfeber |
| Hudkløe | |
| Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben | |
| Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Blodprop i hjertet, Hjertekrampe | |
| Tinnitus | |
| Betændelse i mave-tarm-kanalen, Diarré, Luft fra tarmen, Opkastning | |
| Smerter | |
| Leverpåvirkning | |
| Allergiske reaktioner | |
| Vægtøgning | |
| Nedsat appetit, Øget appetit | |
| Ledsmerter | |
| Nedsat følesans, Rysten | |
| Angst, Depression | Søvnløshed |
| Blod i urinen, Vandladningsbesvær | Smertefuld vandladning |
| Impotens | |
| Næseblod | |
| Hududslæt | |
| Besvimelsesanfald, Hjerneblødning/blodprop i hjernen | |
| Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Forstoppelse | |
| Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader | |
| Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls | |
| Sløret syn | |
| Træthed | |
| Leverbetændelse, Ophobning af galde | Gulsot |
| Nældefeber | |
| Muskelkramper, Muskelsvaghed | |
| Nervøsitet, Uro og rastløshed | |
| For meget og/eller hyppig vandladning, Natlig vandladning | |
| Langvarig smertefuld erektion, Udvikling af bryster hos mænd | |
| Muskelsammentrækninger i luftrørene | |
| Hårtab, Småblødninger i hud og slimhinder | |
| Ikke kendt. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Komplikation ved operationer i øjet | |
Ved smertefuld erektion længere end 4 timer, bør der søges læge.
Praktiske erfaringer
Det er registreret at :
- Blodtrykket kan falde, når man rejser sig op, hvilket kan give svimmelhed.
- Der er også en risiko for ændringer i sædafgang, hvor sæden kan løbe tilbage i blæren i stedet for ud af penis.Dette er ufarligt, men kan opleves anderledes.
Midlet bør anvendes med forsigtighed ved:
- vand i lungerne
- hjertesvigt
- hæmmet passage i urinvejene
- kronisk urinvejsinfektion
- blæresten
- operation for grå stær.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Andre midler mod forhøjet blodtryk og midler mod impotens (sildenafil, vardenafil og tadalafil) forstærker den blodtryksnedsættende virkning af Carduran® Retard.
- Midler mod hiv (ritonavir og saquinavir) og midler mod svamp (itraconazol, ketoconazol og voriconazol) kan muligvis øge virkningen af Carduran® Retard.
Alkohol og Carduran® Retard påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
- Virker ved at blokere alfa-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved udvider de små blodkar sig, og blodtrykket falder.
- Midlet virker tillige afslappende på muskulaturen i urinrøret, så vandladningen lettes.
- Virkningen varer i ca. 24 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 17-22 timer.
Depottabletter 4 mg
Knusning/åbning
Administration
Må ikke tygges
OBS
Matriksen i tabletterne udskilles i tabletlignende form med fæces.
| Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
|---|---|---|---|---|
| ⬤ | (Recept) | depottabletter 4 mg (kan dosisdisp.) Carduran Retard | 100 stk. (blister) | 637,90 |
| depottabletter 4 mg | |
|---|---|
| Præg | CXL, 4 |
| Kærv | Ingen kærv |
| Farve | hvid |
| Mål i mm. | 9 x 9 |
Revisionsdato
16.02.2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.