Vokanamet
Middel til behandling af forhøjet blodsukker. Indeholder de virksomme stoffer canagliflozin og metformin.
Vokanamet, komb.
Information fra medicin.dk
Vokanamet er et middel mod diabetes 2. Kombinationspræparat.
Vokanamet anvendes til behandling af:
- Diabetes 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med metformin alene.
- Midlet kan også anvendes sammen med andre midler (sulfonylurinstof eller insulin) mod diabetes.
Findes som tabletter.
Voksne. 50 mg+850 mg eller 50 mg+1.000 mg 2 gange i døgnet.
Bemærk:
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
- Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-60 ml/min)
| Indberettede bivirkninger | |
|---|---|
| Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Lavt blodsukker* | |
| Betændelse i og omkring skeden | Svampeinfektion i skeden |
| Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed | |
| Forhøjet mængde røde blodlegemer | |
| Ændringer i blodets fedtindhold | Tørst |
| Urinvejsinfektion | For meget og/eller hyppig vandladning |
| Betændelse i forhuden | |
| Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Nældefeber | |
| Forhøjet urinsyre i blodet | Forhøjet kreatinin i blodet |
| For meget kalium i blodet, Væskemangel | |
| Øget risiko for knoglebrud | |
| Svimmelhed | |
| Kronisk nyresygdom | |
| Overfølsomhed over for sollys | Hududslæt |
| Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk | |
| Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand | |
| Syreophobning i blodet | |
| Ikke kendt. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Alvorlig infektion i hud og bindevæv** | |
* Nedsat sukkerniveau i blodet ses især ved samtidig behandling med andre midler mod diabetes (sulfonylurinstof eller insulin).
** Du skal kontakte en læge, hvis du oplever feber eller utilpashed sammen med smerter, ømhed, rødme eller hævelse i området omkring kønsdelene eller mellemkødet, da det kan være tegn på Fourniers gangræn (en alvorlig infektion i hud og bindevæv i mellemkødet). Lægen vil afbryde behandlingen med Invokana, hvis du har fået Fourniers gangræn.
- Svimmelhed og lavt blodtryk i forbindelse med nedsat blodvolumen og væskemangel ses hyppigere hos ældre over 75 år.
- Hos patienter, som allerede har en høj risiko for amputation, har Invokana vist sig at øge risikoen for amputation af underekstremiteter, især tæerne og mellemfod. Når du har diabetes gælder generelt, at det er vigtigt med regelmæssig fodpleje for at forebygge diabetiske fodsår og dermed mindske risikoen for amputation.
Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af mælkesyreoverskud og neurologiske komplikationer ved sygdommene MELAS og MIDD. Ved tegn på disse skal man stoppe med at tage metformin.
Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Vokanamet kan forøge virkningen af visse vanddrivende midler (diuretika).
- Ved samtidig behandling med andre diabetesmidler kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af disse for at undgå for lavt blodsukker.
- En række lægemidler nedsætter virkningen af Vokanamet, fx:
- rifampicin (antibiotikum)
- prednisolon (binyrebarkhormon),
og ved samtidig behandling med disse lægemidler bør blodsukkeret kontrolleres.
- Vokanamet kan forøge virkningen af digoxin (middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser).
- ACE-hæmmere (middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt) kan nedsætte blodsukkeret, og en justering af dosis kan derfor være nødvendig.
- Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
- Ved samtidig indsprøjtning af et kontrastmiddel med jod i forbindelse med en røntgenundersøgelse skal du muligvis holde pause med Vokanamet. Fortæl altid røntgenlægen at du tager Vokanamet.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Canagliflozin
- Virker uafhængigt af insulin ved at hæmme det protein, som transporterer sukker tilbage til blodbanen, når blodet filtreres i nyrerne. Når dette protein hæmmes, øges udskillelsen af sukker i urinen, og blodsukkeret sænkes.
- Halveringstid i blodet (T½) er ca. 12 timer.
Metformin
- Virker på flere måder, bl.a. ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne og ved at øge cellernes følsomhed for insulin.
- Den maksimale virkning indtræder først efter et par dages behandling.
Farve:
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
Andre:
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
: filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg, filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg
| Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
|---|---|---|---|---|
| (Recept) | filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg | 60 stk | 531,30 | |
| (Recept) | filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg | 60 stk. | 531,30 |
| filmovertrukne tabletter 50 mg + 1000 mg | |
|---|---|
| Præg | CM, 551 |
| Kærv | Ingen kærv |
| Farve | beige |
| Mål i mm. | 10,7 x 21,4 |
| filmovertrukne tabletter 150 mg + 1000 mg | |
| Præg | CM, 611 |
| Kærv | Ingen kærv |
| Farve | lys lilla |
| Mål i mm. | 11,7 x 22,1 |
Revisionsdato
ma. 10. nov. 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 13. april 2026.