Vildagliptin "Krka"
Middel til behandling af forhøjet blodsukker. Indeholder det virksomme stof vildagliptin.
Vildagliptin "Krka"
Information fra medicin.dk
Vildagliptin "Krka" er et middel mod diabetes 2.
Vildagliptin "Krka" anvendes til behandling af diabetes type 2 hos voksne som supplement til diæt, vægttab og motion:
- Når det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med anden tabletbehandling mod diabetes.
- Midlet anvendes alene eller sammen med andre midler mod diabetes.
Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 50 mg 1 eller 2 gange i døgnet, afhængigt af, hvilke andre tabletter behandlingen evt. kombineres med.
Bemærk:
- Tabletterne kan tages med eller uden mad.
- Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forkølelsessymptomer. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Sløret syn. Mavesmerter, Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning, Sure opstød. Kraftesløshed. Luftvejsinfektion. Ledsmerter, Muskelsmerter. Rysten, Svimmelhed, Hovedpine. Betændelse i huden, Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Lavt blodsukker. Rejsningsproblemer. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Betændelse i bugspytkirtlen. |
Ikke kendt. | Leverbetændelse, Leverpåvirkning. Alvorlig hudreaktion. Karbetændelse i huden. |
Bemærk:
- Kraftige vedvarende mavesmerter kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen.
Vildagliptin "Krka" bør ikke anvendes ved tidligere overfølsomhedsreaktion over for lignende midler mod diabetes 2.
Vildagliptin "Krka" skal anvendes med forsigtighed ved:
- Diabetes type 1
- Hjertesvigt
- Kontakt lægen ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen.
- Leverens funktion undersøges før opstart med Vildagliptin "Krka" samt hver 3. måned det første år og derefter regelmæssigt.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel.
Typiske fejl:
- Overdosering fordi man overser, at patienten i forvejen bliver behandlet med andre lægemidler mod diabetes.
Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
- Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet.
- Halveringstid i blodet (T½) er ca. 3 timer.
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
⬤ | (Recept) | tabletter 50 mg | 90 stk. (blister) | 164,25 |
Se generelt om substitutionsregler
tabletter 50 mg |
---|
tabletter 50 mg , |
tabletter 50 mg , |
tabletter 50 mg , |
tabletter 50 mg | |
---|---|
Præg | intet præg |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 8 x 8 |
Revisionsdato
fr. 23. aug. 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 17. februar 2025.