Gå til hovedindhold

Actrapid

Middel til behandling af forhøjet blodsukker. Indeholder det virksomme stof insulin (humant).

Indhold

    Actrapid®

    Information fra medicin.dk

    Actrapid® er et middel mod diabetes (sukkersyge). Hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulin.

    Actrapid® anvendes til behandling af:

    Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.

    • Dosis fastsættes individuelt af lægen.
    • Du tager selv dine indsprøjtninger.
    • Dosis bør tages umiddelbart før et måltid.

    Bemærk:

    • Ved hver indsprøjtning skal du skifte til et nyt sted inden for det samme hudområde for at nedsætte risiko for at få ændringer i fedtvævet og fordybninger i huden.
    • Cylinderampullen er beregnet til anvendelse i særlig insulinpen.
    Almindelige.
    Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
    Reaktioner på indstiksstedet.
    Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
    Ikke almindelige.
    Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
    Insulinchok.
    Ikke kendt.Diabetisk betinget nethindelidelse, Nethindeforandringer, Synsforstyrrelser.
    Allergiske reaktioner.
    Udvikling af antistoffer.
    Lavt blodsukker.

    Ved for stor dosis i forhold til behovet falder blodsukkeret for meget, hvilket kan give symptomer som fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe.
    Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker. En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon. Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.

    Actrapid® skal anvendes med forsigtighed:

    • Alkohol kan øge virkningen af insulin.
    • Du bør kontakte din læge før rejse mellem forskellige tidszoner, da du evt. skal indtage insulin og mad på andre tidspunkter end sædvanligvis.
    • Anden samtidig sygdom, især infektioner og feber, forøger normalt behovet for insulin.
    • Hvis du samtidig har sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel, nyrer eller lever, eller er ældre kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
    • Hvis du skifter til en anden type insulin, kan det medføre, at de sædvanlige tidlige advarselssymptomer på nedsat sukkerniveau i blodet (hypoglykæmi) kan ændres eller blive mindre udtalte end de med den tidligere insulin.

    Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel.
    Typiske fejl:

    • Forveksling af dosis mellem hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Medfører alvorligt for lavt blodsukker og der er set tilfælde af insulinshock
    • Forveksling af morgen- og aftendosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker
    • Der gives dobbelt dosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker.

    NB! Brug kun hurtigtvirkende insulin i forbindelse med et måltid.

    Nedsat leverfunktion

    Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

    Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

    • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
    • MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan øge virkningen af Actrapid®.
    • Store doser binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Actrapid®.
    • Ved samtidig brug af visse midler mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere) kan der opstå for lavt blodsukker.
    • Pioglitazon (middel mod diabetes 2) kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombination af midlerne bør anvendes med forsigtighed.
    Kan om nødvendigt anvendes.

    Da insulinbehovet ofte ændres under graviditeten, er det vigtigt med hyppige kontrolbesøg hos lægen.

    Læs mere om gravide og medicin

    Kan om nødvendigt anvendes.
    Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorpset.

    Forbudt

    Brug af Actrapid® er forbudt ved sport - både i konkurrence og ved træning.

    • Virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen.
    • Diabetikere har mangel på insulin. Mange må derfor have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
    • Virkningen indtræder ca. 30 minutter efter indsprøjtning under huden.
    • Virkningen er kraftigst efter 1-3 timer, og den varer ca. 8 timer, afhængig af dosis.

    Håndtering

    • Må kun anvendes sammen med injektionssprøjter, som tillader særlig nøjagtig udmåling af dosis.
    • Da der er risiko for udfældning i nogle pumpekatetre, må Actrapid® ikke anvendes i insulinpumper til kontinuerlig subkutan (under huden) insulininfusion.
    • Penfill® cylinderampuller er beregnet til anvendelse sammen med Novo Nordisk insulin-dispenseringssystemer og NovoFine® eller NovoTwist® nåle.
    • Se endvidere medfølgende brugsvejledning.

    Holdbarhed

    • Insulin, som ikke er taget i brug:
      • Opbevares i køleskab (2-8 °C).
      • Må ikke placeres for tæt på køleelementerne i køleskabet.
      • Injektionsvæske, som har været frosset, må ikke anvendes.
    • Insulin, som er i brug:
      • ikke opbevares i køleskab.
      • Hætteglas kan opbevares højst 6 uger ved stuetemperatur (højst 25 °C).
      • Cylinderampuller kan opbevares højst 6 uger ved højst 30 °C.
      • Må ikke udsættes for ekstremt høje temperaturer eller direkte sollys.
    • Insulinen må ikke anvendes, hvis den er uklar.

    Konservering:

    Metacresol : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml

    Andre:

    Glycerol (E422) : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml
    Sterilt vand : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml
    Zinkchlorid : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml
    TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
    (Recept)
    Genordn. J
    injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml10 ml169,45
    (Recept)
    Genordn. J
    injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml10 ml (Paranova)173,75
    (Recept)
    Genordn. J
    injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml5 x 3 ml335,55
    injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml
    Prægintet præg
    Kærv
    Farvegul
    Mål i mm.11 x 67

    Injektionspen til dosering af 1 - 60 enheder

    Injektionspen til dosering af ½ - 30 enheder

    Revisionsdato

    ti. 2. jan. 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 15. april 2024.

    Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

    ATC-kode: A10AB01