Jentadueto, komb.
Middel til behandling af forhøjet blodsukker. Indeholder de virksomme stoffer linagliptin og metformin.
Jentadueto, komb.
Information fra medicin.dk
Jentadueto er et middel mod diabetes 2. Kombinationspræparat.
Jentadueto anvendes til behandling af:
- Diabetes type 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med metformin alene eller med en kombination af metformin og et sulfonylurinstof eller en kombination af metformin og insulin.
Findes som tabletter.
Voksne. Individuelt. Sædvanligvis 2,5 mg+1.000 mg 2 gange i døgnet.
Bemærk:
- Tabletterne tages i forbindelse med hovedmåltiderne for at nedsætte risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
- Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-45 ml/min)
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter. Lavt blodsukker. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Diarré, Kvalme, Smagsforstyrrelser. Påvirkning af bugspytkirtlen. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Leverpåvirkning. Overfølsomhed. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Betændelse i bugspytkirtlen. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Hududslæt med blæredannelse. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Leverbetændelse. For meget mælkesyre i blodet, Mangel på B12-vitamin. Rødme. |
*Set ved samtidig behandling med insulin.
Bemærk: Ved fx muskelkramper i forbindelse med fordøjelsesbesvær og voldsom kraftesløshed er der risiko for lactacidose (surgøring af blodet pga. mælkesyre), se Særlige advarsler.
Jentadueto bør ikke anvendes ved:
- Tidligere alvorlig overfølsomhedsreaktion over for lignende midler mod type 2-diabetes
- Alvorlige hjertesygdomme
- Diabetisk koma
- Alkoholisme
- Akut alkoholforgiftning
- Større operationer.
Der bør holdes pause ved:
- Væskemangel
- Alvorlige infektionssygdomme.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Jentadueto skal anvendes med forsigtighed:
- Kontakt din læge ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen
- Hvis du tidligere har haft akut betændelse i bugspytkirtlen
- Ved samtidig brug af insulin - bør insulindosis formentlig nedsættes for at undgå lavt blodsukker.
- Bør ikke anvendes til:
- diabetes 1
- behandling af syreforgiftning ved diabetes.
- Hvis du skal have foretaget en røntgenundersøgelse, hvor du skal have indsprøjtet kontrastmiddel med jod, skal du muligvis holde pause med Jentadueto. Du må først genoptage behandlingen 48 timer efter undersøgelsen og kun, hvis din nyrefunktion er testet igen og fundet normal.
- Leverens funktion undersøges før opstart med Jentadueto og derefter årligt.
- Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med dårligt fungerende nyrer samt hos ældre.
- Kombinationen af alkohol og metformin kan give symptomer som maveproblemer, utilpashed med voldsom træthed og problemer med at trække vejret. Du bør ikke drikke store mængder alkohol, når du tager metformin, dette gælder især, hvis din lever fungerer dårligt, eller hvis du er meget mager.
- Der er risiko for lactacidose (surgøring af blodet pga. mælkesyre), hvis der opstår fx muskelkramper i forbindelse med fordøjelsesbesvær (fx mavesmerter) og voldsom kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, mavesmerter og feber efterfulgt af koma samt surgøring af blodet. Du skal straks kontakte din læge, hvis du har mistanke om lactacidose.
- Hvis du får hududslæt med blæredannelse, skal du straks kontakte din læge, da behandlingen med Jentadueto muligvis skal afbrydes.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel.
Typiske fejl:
- Behandlingen skal afbrydes, hvis man skal scannes med kontrast.
- Man overser at dosis bør justeres ved nedsat nyrefunktion.
Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-45 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Rifampicin (antibiotikum) nedsætter virkningen af Jentadueto.
- Ved samtidig brug af Jentadueto og sulfonylurinstof (middel mod diabetes 2) øges risikoen for lavt blodsukker.
- Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker. ACE-hæmmere (middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt) kan nedsætte blodsukkeret, og en justering af dosis kan derfor være nødvendig.
- Binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Jentadueto.
- Ved samtidig indsprøjtning af et kontrastmiddel med jod i forbindelse med en røntgenundersøgelse skal du muligvis holde pause med Jentadueto. Fortæl altid røntgenlægen at du tager Jentadueto.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Linagliptin
- Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen. Insulin nedsætter, og glucagon øger mængden af sukker i blodet. Hermed nedsættes sukkerindholdet i blodet.
- Halveringstid i blodet (T½) er over 100 timer.
Metformin
- Virker på flere måder, bl.a. ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne og ved at øge cellernes følsomhed for insulin.
- Den maksimale virkning indtræder først efter et par dages behandling.
Farve:
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
Andre:
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
: filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
(Recept) | filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg | 180 stk. (3 x 60) (blister) | Udgået 06-01-2025 |
filmovertrukne tabletter 2,5/1000 mg | |
---|---|
Præg | D2/1000, |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | lyserød |
Mål i mm. | 9,7 x 21,1 |
Revisionsdato
fr. 27. dec. 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 17. februar 2025.