Gå til hovedindhold

Captoinhib

Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder det virksomme stof captopril.

Indhold

    Captoinhib

    Information fra medicin.dk

    Captoinhib er et middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt. ACE-hæmmer.

    Captoinhib anvendes

    • mod forhøjet blodtryk
    • ved hjertesvigt
    • til at forebygge hjertesvigt efter blodprop i hjertet
    • til at forebygge nyreskade hos personer med diabetes med protein i urinen.

    Findes som tabletter.

    Forhøjet blodtryk

    • Sædvanligvis 25-50 mg i døgnet, fordelt på 1-2 doser
    • Dosis kan øges til 150 mg i døgnet.

    Hjertesvigt

    • Sædvanligvis 6,25 mg 2 gange i døgnet
    • Dosis kan øges til 25-50 mg 2 gange i døgnet under nøje kontrol af især blodtrykket.

    Forebyggende efter blodprop i hjertet

    • Sædvanligvis 6,25 mg 1-2 gange i døgnet
    • Dosis kan øges til 25 mg 3 gange i døgnet.

    Forebyggelse af nyreskade ved diabetes

    • 75-100 mg i døgnet fordelt på 2 doser.

    Børn og unge. 0,15-0,3 mg pr. kg legemsvægt.

    Bemærk:

    • Dosis skal nedsættes til ældre.

    Nedsat nyrefunktion
    Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 10-50 ml/min)

    I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer, der samtidig er i behandling med et vanddrivende middel, komme udtalt blodtryksfald.

    Almindelige.
    Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
    Mavesmerter, Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
    Svimmelhed.
    Søvnforstyrrelser.
    Åndenød, Hoste.
    Hårtab, Hudkløe, Hududslæt.
    Ikke almindelige.
    Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
    Hjertekrampe.
    Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
    Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Lavt blodtryk.
    Sjældne.
    Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
    Ændring i hudens følesans.
    Påvirkning af nyrerne.
    Meget sjældne.
    Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
    Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
    Hjertestop.
    Sløret syn.
    Betændelse i bugspytkirtlen, Mavesår.
    Leverbetændelse, Leverpåvirkning.
    Alvorlig hudreaktion.
    For lidt natrium i blodet, For meget kalium i blodet, Lavt blodsukker.
    Ledsmerter.
    Depression, Forvirring.
    Impotens, Udvikling af bryster hos mænd.
    Allergisk lungebetændelse, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
    Hududslæt med blæredannelse, Overfølsomhed over for sollys.
    Besvimelsesanfald, Hjerneblødning/blodprop i hjernen.

    Captoinhib bør ikke anvendes, hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere har medført overfølsomhed.

    Captoinhib skal anvendes med forsigtighed ved:

    • forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
    • forstørret hjertemuskel
    • sygdom i hjerteklapperne
    • bindevævssygdomme
    • øget tendens til blødninger pga. fald i antallet af blodplader
    • tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).

    Nedsat nyrefunktion
    Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 10-50 ml/min).

    Nedsat leverfunktion

    • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved skrumpelever og/eller vand i bughulen.
    • Ved dårligt fungerende lever skal dosis muligvis nedsættes.

    Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

    • Kombinationspræparatet sacubitril/valsartan må ikke anvendes sammen med Captoinhib, og der skal være mindst 36 timer mellem behandling med de to præparater.
    • NSAID og acetylsalicylsyre i smertestillende doser (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Captoinhib og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
    • Captoinhib øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
    • Samtidig behandling med kalium, kaliumbesparende diuretika (vanddrivende), trimethoprim/sulfamethoxazol (antibiotika) eller ciclosporin (middel mod afstødning af organer ved transplantation) kan øge mængden af kalium i blodet.
    • Samtidig behandling med allopurinol (middel mod urinsyregigt) kan give alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
    • Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
    • Samtidig behandling med angiotensin II-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
    • Ved samtidig brug af midler mod diabetes skal du jævnligt kontrollere dit blodsukker.
    • Ved samtidig behandling med everolimus (celledræbende middel) eller sirolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantationer) er der øget risiko for allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).
    Kan om nødvendigt anvendes.
    Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

    Alkohol og Captoinhib påvirker ikke hinanden.

    Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

    • Virker ved at hæmme det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder.
    • Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
    • Hos personer med diabetes hæmmer midlet udskillelsen af protein i urinen og forsinker derved udviklingen af nyresygdom.
    • Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og er maksimal efter 1-1,5 timer.
    • Halveringstiden i blodet () er ca. 2 timer.

    tabletter 25 mg Parallelimport Krydskærv

    Mad og drikke

    Tages med et glas vand
    Kan tages med eller uden mad
    Knust tablet kan kommes på kold, blød mad

    Knusning/åbning

    Kan knuses

    Administration

    Synkes hele, halve eller kvarte
    Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand

    Andre:

    Pregelatineret stivelse : tabletter 25 mg
    Lactose : tabletter 25 mg
    Mikrokrystallinsk cellulose : tabletter 25 mg
    Stearinsyre : tabletter 25 mg
    TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
    (Recept)
    Genordn. B
    tabletter 25 mg100 stk. (blister)Udgået 28-10-2024

    Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

    tabletter 25 mg
    Captopril "Stada" STADA NordicCaptopril, tabletter 25 mg, Genordn. B
    tabletter 25 mg
    Prægintet præg
    KærvKrydskærv
    Farvehvid
    Mål i mm.8,1 x 8,1
    tabletter 25 mg

    Revisionsdato

    fr. 18. okt. 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 17. februar 2025.

    Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

    ATC-kode: C09AA01