Gå til hovedindhold

Søgestrenge i NemPubMed

Principper for og oversigt over søgestrenge, som bruges i NemPubMed.

Indhold

    De emner og af­græns­ninger, som kan vælges i rulle­menuerne i NemPubMed, aktiverer en til­hørende søge­streng. Når man vælger flere emner eller af­græns­ninger, kombineres de relevante søge­strenge og bliver sendt til PubMed-data­basen. Resultatet vises nederst på NemPubMed-siden.

    Søg i NemPubMed

    Principper for søgestrenge

    Søge­strengene er udviklet af informations­specialister i Videncenter for Diabetes efter neden­stående principper:

    For at gøre NemPubMed så direkte anvende­lig som muligt, er søge­strengene sammen­sat, så de har så høj , at brugeren kan forvente at finde en del relevante referencer i søge­resultatet.

    Det betyder samtidig, at nogle referencer, som måske kunne være rele­vante, ikke vil optræde i søge­resultatet.

    De søge­strenge, som bruges i den simple søgning, vil som regel resultere i, at mindst 7 ud af 10 er rele­vante for det emne, der er valgt. Jo flere emner, man vælger, jo flere mere rele­vante skulle resultaterne gerne blive.

    De tre forskellige udgaver af søge­strengene er udviklet efter disse prin­cipper:

    • Smal
      Hvis en eller flere rele­vante MeSH-termer eksisterer, bruges de som [majr] (major MeSH topic). Hvis der ikke eksisterer rele­vante MeSH-termer, bruges [mh] kom­bineret med fri­tekst som [ti] (titel). Som regel vil mindst 9 ud af 10 resul­tater være rele­vante for den søgning, der er valgt.
    • Normal
      En eller flere rele­vante MeSH-termer bruges som [mh] og kom­bineres med fri­tekst som [ti] (titel). Som regel vil mindst 7 ud af 10 resultater være rele­vante for den søgning, der er valgt.
    • Bred
      En eller flere rele­vante MeSH-termer bruges som [mh] og kom­bineres med fri­tekst som [tiab] (titel eller abstract). Som regel vil mindst 5 ud af 10 resul­tater være rele­vante for den søgning, der er valgt.

    Alle emner kom­bineres (med AND) med hen­holds­vis "Diabetes Mellitus"[majr] (smal), ("Diabetes Mellitus"[mh] OR diabet*[ti]) (normal) eller ("Diabetes Mellitus"[mh] OR diabet*[tiab]) (bred).

    NOT kan anvendes i tilfælde, hvor et andet emne blandt valg­mulig­hederne ellers ville blive inkluderet.

    Oversigter over søge­strenge

    Herunder findes alle de søge­strenge, som kan kombineres via rulle­menuerne i NemPubMed. Klik på et emne for at se de enkelte søge­strenge.

    Eventuelle afvigelser fra oven­stående prin­cipper og andre kommen­tarer er angivet under de relevante søge­strenge.

    Sidst opdateret: 31. oktober 2024