Onlinekursus Lavt blodsukker (hypoglykæmi)
Lær at opdage symptomer på lavt blodsukker og handle hurtigt og sikkert.
At få konstateret type 1-diabetes er en livsforandring.
Der er meget nyt at lære – og mange følelser, tanker og spørgsmål kan melde sig. Ét af de områder, som er vigtigt at forholde sig til i starten, er lavt blodsukker.
Dette digitale læringsforløb er udviklet til dig, der er ny med diabetes og bruger insulinpen. Her får du viden, redskaber og støtte til at:
- Forstå, hvad lavt blodsukker er – og hvorfor det sker
- Mærke dine egne symptomer og handle i tide
- Planlægge og forebygge lavt blodsukker i hverdagen
- Blive tryg ved at leve et aktivt og selvstændigt liv – også når blodsukkeret driller
Du vil møde sundhedsprofessionelle, der guider dig – og høre fra andre, som selv har stået i din situation. Undervejs får du mulighed for at stille spørgsmål, reflektere og øve dig i scenarier fra hverdagen.