Lær at håndtere lavt blodsukker
Alle personer med insulinbehandlet diabetes kan opleve at få lavt blodsukker. Til daglig taler man om lavt blodsukker, når blodsukkeret falder til mindre end 3,9 mmol/l.
At have lavt blodsukker kan beskrives på forskellige måder ud fra, hvordan episoden opleves.
Lavt blodsukker skal behandles ved, at du indtager hurtigtvirkende kulhydrater. Dog afhænger behandlingen af, hvor påvirket du er af dit lave blodsukker.
Sådan opleves lavt blodsukker
Lavt blodsukker kan opleves på tre måder:
1. Insulinføling:
Du kan mærke, at dit blodsukker er lavt. Du er i stand til at hjælpe dig selv.
Det skal du gøre: Indtag 15-20 gram hurtige kulhydrater, f.eks. et glas juice, 3-5 stykker druesukker eller én Hypo-fit. Mål dit blodsukker 10-15 minutter efter, du har indtaget hurtige kulhydrater. Hvis det er steget til mere end 4 mmol/l, skal du spise 15-20 gram langsomme kulhydrater. F.eks. en skive rugbrød. Hvis ikke dit blodsukker er steget, indtager du yderligere 15-20 gram hurtige kulhydrater og måler blodsukker igen efter 10-15 minutter.
2. Insulintilfælde:
Du er vågen, men er ikke selv i stand til at handle. Du har brug for hjælp.
Det skal andre gøre: Tilbyde dig 15-20 gram hurtige kulhydrater, samt, når dit blodsukker er begyndt at stige, et stykke rugbrød eller en halv grovbolle for at stabilisere det. De bør opfordre dig til at måle blodsukker efter 10-15 minutter.
3. Insulinchok:
Du er bevidstløs og har måske kramper. Du har brug for hjælp.
Det skal andre gøre: Hvis du har en GlucaGen® HypoKit, og du er sammen med én, som er instrueret i, hvordan den skal bruges, skal du have glucagon sprøjtet ind i en muskel. Der går cirka 10 minutter, før sprøjten virker, og du kommer til bevidsthed igen. Dit blodsukker bør efter indsprøjtningen måles hvert 10.-15. minut, til det igen er stabilt.
Hvis du ikke har en GlucaGen® HypoKit: Nogen skal ringe 1-1-2 og fortælle, at du har diabetes, har lavt blodsukker og er bevidstløs.
Fortæl andre om din diabetes
Det er en god idé at fortælle andre, at du har diabetes, og hvordan de bedst hjælper dig i tilfælde af lavt blodsukker.
Årsager til lavt blodsukker
Det er vigtigt, at du kender mulige årsager til lavt blodsukker for at kunne forebygge, at det sker. Du kan få lavt blodsukker, hvis du:
- har været fysisk aktiv, f.eks. havearbejde, rengøring, sport eller sex.
- har taget en større dosis insulin, end du plejer.
- har taget insulin til et måltid uden kulhydrater.
- har spist og/eller drukket færre kulhydrater end planlagt.
- har drukket alkohol. Alkohol kan desuden sløre symptomerne, så du ikke mærker, når blodsukkeret falder. Derfor anbefaler vi, at du er ekstra opmærksom på dit blodsukker og spiser, inden du går i seng, hvis du har drukket alkohol.
- har taget for meget insulin lige før et meget fedtholdigt måltid.
- er syg med en maveinfektion med kvalme, opkast og eventuelt diarré.
- ved en fejl har taget hurtigtvirkende insulin i stedet for langsomtvirkende – eller omvendt.
Lavt blodsukker kan også skyldes den måde, du tager din insulin på. Bed din diabetesbehandler om at gennemgå med dig, hvordan du gør.
Husk altid at fortælle din diabetesbehandler om tilfælde af lavt blodsukker.
De hyppigste symptomer på lavt blodsukker:
- Rysten på hænderne og indre uro i kroppen
- Humøret påvirkes
- Sult
- Synsforstyrrelser og svimmelhed
- Svedudbrud
- Træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær
- Hjertebanken
- Urolig nattesøvn.
Symptomerne på lavt blodsukker kan ændre sig over tid.
Efter du har haft lavt blodsukker
Hvis du efterfølgende får højt blodsukker (hyperglykæmi), skal du som udgangspunkt ikke tage ekstra insulin. Hvis du får lavt blodsukker efter fysisk aktivitet eller indtagelse af alkohol, skal du også passe på med at tage ekstra insulin, hvis dit blodsukker stiger efterfølgende.
Det kan gøre, at du igen risikerer at få lavt blodsukker.
Manglende evne til at mærke lavt blodsukker
Personer, som har haft diabetes i mange år, kan miste evnen til at mærke symptomer på lavt blodsukker (det kaldes unawareness). De er derfor i større risiko for at få insulintilfælde eller insulinchok, hvor det er nødvendigt at få hjælp fra andre, f.eks. pårørende, kolleger eller sundhedspersonale.