Det er helt almindeligt at opleve negative følelser og reaktioner, når man har diabetes og skal håndtere det i hverdagen. Uanset hvor længe man har haft diabetes.
Oplever man store udfordringer over lang tid, kan der være tale om diabetes distress (også kaldet diabetes-stress). Diabetes distress er ikke en diagnose, men en forventelig reaktion for personer, som lever med diabetes.
Diabetes distress kan i værste fald udvikle sig til en depression, hvis det ikke behandles eller håndteres.
Symptomer på diabetes distress
Typiske symptomer på diabetes distress er:
- Træthed
- Irritabilitet
- Dårlig samvittighed
- Følelse af skyld og skam
- Mangel på overskud
- Mindreværd
- Hjælpeløshed
- Frustration.
Udover de typiske symptomer kan man også opleve at føle sig overvældet, alene, og at diabetes kontrollerer ens liv.
Nogle oplever diabetesbehandlingen som mindre vigtig. Man kan også opleve fysiske symptomer som søvnproblemer, hjertebanken, trykken for brystet eller at være stakåndet.
Reaktioner og grader af diabetes distress
Diabetes distress kan give forskellige reaktioner, der både kan påvirke den mentale og fysiske tilstand. For mange vil det være en forbigående reaktion, men for nogle kan belastninger påvirke så meget, at man kan opleve forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c), flere tilfælde med lavt blodsukker og generelt dårligere livskvalitet.
Det kan opstå reaktioner og handlinger, hvor man ikke måler sit blodsukker, eller hvor man måler blodsukker hele tiden, ikke tager sin medicin, isolerer sig, græder, opgiver egenomsorg, spiser uhensigtsmæssigt eller ligefrem udvikler et misbrug.
Årsager
Diabetes distress kan især opstå, når man på andre områder i livet oplever belastninger, kriser eller omvæltninger. F.eks. på jobbet, i forbindelse med sygdom, dødsfald, eller hvis man starter på ny medicin eller behandling.
Belastninger kan også opstå, uden der opleves større omvæltninger eller kriser i livet, men som en reaktion på at leve med diabetes.
Eksempler på situationer, man kan opleve som belastende, er f.eks. bekymring for håndteringen af diabetes, frygt for lavt eller højt blodsukker eller for følgesygdomme. Det kan også være belastende konstant at skulle have fokus på sin diabetes, at skulle måle blodsukker, tage medicin og spise anderledes end andre.
For nogle opleves sociale sammenhænge også som en belastning, fordi de oplever ubehagelige kommentarer, stigmatisering, diskrimination, eller fordi de føler sig kontrolleret af andre.
Behandling
Det er normalt, at diabetes har en psykisk påvirkning. Oplever du, at det fylder så meget, at det hæmmer dig i dagligdagen eller i håndteringen af din sygdom (self-management), så er det en god idé at snakke med din behandler om det.
Sammen med behandleren kan du finde ud af, hvorfor du har det, som du har. Behandleren kan også give dig redskaber til at håndtere diabetes distress.
Læs mere om diabetes-stress hos Diabetesforeningen