Spørgsmål og svar om COVID-19 og diabetes

Hvad ved man om COVID-19-vacciner og diabetes?

Opdateret 5. marts 2021

Det korte svar er, at forskningen har vist, at de COVID-19-vacciner, som er godkendt til brug i Danmark, effektivt beskytter mod COVID-19, og at bivirkningerne er meget begrænsede, også for personer med diabetes. Det er endnu ikke muligt at vurdere, hvor længe vaccinerne beskytter mod COVID-19.

Personer med diabetes har deltaget i de vaccinestudier, som du kan læse mere om nedenfor. Der er dog endnu ikke offentliggjort data, som gør det muligt at vurdere, hvordan vaccinerne virker specifikt hos personer med diabetes.

Da der ikke er fundet tegn på, at nogle grupper reagerer dårligere på vaccinerne end andre, må man antage, at vaccinerne er både effektive og sikre for personer med diabetes.

Det lidt længere svar er, at personer med diabetes deltager i de store lodtrækningsstudier, hvor man har testet COVID-19-vaccinerne. Både i de grupper, som har fået vaccinerne, og i kontrolgrupperne, som har fået placebo (dvs. en injektion med ikke-virksomme "vacciner", f.eks. saltvand).

Vaccinerne er også testet på andre personer med højere risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19, f.eks. personer over 65 år, overvægtige (BMI>30) og personer med hjerte- og lungesygdom.

Studierne har to primære formål: 1) at undersøge, om vaccinerne er effektive til at beskytte mod COVID-19, og 2) om vaccinerne giver anledning til alvorlige bivirkninger.

De vacciner, som er godkendt til brug i Danmark, beskytter alle effektivt mod COVID-19.

Bivirkningerne er som regel milde og forsvinder i løbet af et par dage. Det kan f.eks. være feber, hovedpine eller ømhed ved indstiksstedet. Kun meget sjældent er der observeret mere alvorlige bivirkninger såsom allergiske reaktioner.

Forskerne følger stadig de personer, som deltager i studierne. Det gør de blandt andet for at undersøge, hvor længe vaccinerne beskytter mod COVID-19 og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Samtidig kan de indsamle flere data om vaccinernes virkning hos forskellige risikogrupper, f.eks. personer med type 1- og type 2-diabetes, og vurdere hvor godt vaccinerne virker på forskellige muterede varianter af COVID-19-virusset.

Vacciner godkendt til brug i Danmark

COVID-19-vaccine fra BioNTech/Pfizer

Studiet, der ligger bag denne vaccine, inkluderer i alt 43.548 deltagere. Deltagerne er opdelt i to lige store grupper, hvor den ene gruppe har fået to doser af vaccinen med 21 dages mellemrum og den anden gruppe har fået placebo [Polack].

Blandt forsøgsdeltagerne har 2.951 diabetes uden følgesygdomme, og 212 har diabetes med følgesygdomme. Også de er opdelt i to lige store grupper, som har fået henholdsvis vaccinen og placebo.

Forskerne bag studiet konkluderer, at vaccinen er 90-98 procent effektiv til at forebygge COVID-19. Hos personer i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19, herunder personer med diabetes, er effektiviteten af vaccinen på 88-99 procent.

COVID-19-vaccine fra Moderna

Studiet, der ligger bag denne vaccine, inkluderer i alt 30.420 deltagere. Deltagerne er opdelt i to lige store grupper, hvor den ene gruppe har fået to doser af vaccinen med 28 dages mellemrum og den anden gruppe har fået placebo [Baden].

Blandt forsøgsdeltagerne har 2.875 diabetes. Også de er opdelt i to lige store grupper, som har fået henholdsvis vaccinen og placebo.

Forskerne bag studiet konkluderer, at vaccinen er 89-97 procent effektiv til at forebygge COVID-19. Hos personer i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19, herunder personer med diabetes, er effektiviteten af vaccinen 75-97 procent.

COVID-19-vaccine fra AstraZeneca/Oxford Universitet

Studiet, der ligger bag denne vaccine, inkluderer i alt 23.848 deltagere. Deltagerne er opdelt i to lige store grupper, hvor den ene gruppe har fået to doser af vaccinen med 28 dages mellemrum og den anden gruppe har fået placebo [Voysey].

Blandt forsøgsdeltagerne har 270 personer diabetes. Også de er opdelt i to lige store grupper, som har fået henholdsvis vaccinen og placebo.

Forskerne bag studiet konkluderer, at vaccinen er 55-80 procent effektiv til at forebygge COVID-19. Der er endnu ikke offentliggjort analyser af effektiviteten hos personer, der er i særlig risiko, herunder personer med diabetes.

På baggrund af erfaringer med vaccinen i Skotland anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at vaccinen kan bruges til alle over 18 år, som ikke er i særlig øget risiko for at opleve et alvorligt forløb med COVID-19. Det er en ændring fra tidligere, hvor vaccinen kun blev anbefalet til personer under 65 år, uden risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19.

Hvad mangler vi viden om?

I de få tilfælde hvor vaccinerne af en eller anden grund ikke har kunnet beskytte en person mod at få COVID-19, ser vaccinerne ud til at kunne reducere risikoen for at få et alvorligt COVID-19-forløb. Data i studierne er dog så begrænsede, at man endnu ikke kan sige, om det også gælder personer i særlig risiko, f.eks. personer med diabetes.

Forskerne skelner i studierne ikke mellem type 1- eller type 2-diabetes. Det er derfor endnu ikke muligt at vurdere, om der er forskel på effekten hos personer med type 1- og type 2-diabetes.

I ingen af studierne er vaccinen blevet testet på gravide eller børn under 16 år. Af samme grund er vaccinerne i Danmark ikke godkendt til brug hos gravide eller børn.

Hvor kan man finde mere information om COVID-19-vaccinerne?

Opdateret 21. januar 2021

Hvis man vil vide mere om, hvordan de forskellige COVID-19-vacciner virker, hvilke bivirkninger de kan have, og hvornår man kan forvente at blive vaccineret, har flere danske myndigheder og institutioner information om dette:

• Hos Sundhedsstyrelsen kan man finde information om vaccination mod COVID-19, herunder rækkefølgen for, hvornår de forskellige befolkningsgrupper forventes at blive tilbudt vaccination, hvordan man bliver tilbudt vaccinen, og se film, som forklarer, hvordan vaccinerne virker.
• Hos Lægemiddelstyrelsen kan man finde oplysninger om de godkendte COVID-19-vacciner i Danmark. Styrelsen forklarer blandt andet, hvordan vaccinerne virker, hvordan de er udviklet og testet, deres bivirkninger, og hvordan de bliver godkendt til brug i Danmark.
• Hos Statens Serum Institut kan man finde information, primært henvendt til sundhedspersonale, om vaccination mod COVID-19. Blandt andet kan man læse om, hvordan vaccinerne skal opbevares og injiceres.
• Hos Diabetesforeningen kan man finde svar på en række ofte stillede spørgsmål om COVID-19-vaccination af personer med diabetes. Der er blandt andet svar på, om børn med type 1-diabetes skal vaccineres, og hvornår personer med diabetes kan forvente at blive vaccineret.
• Hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan man fra et globalt perspektiv, på engelsk, læse mere om COVID-19-vaccinerne. Man kan blandt andet finde nyheder om COVID-19-vacciner og læse forklaringer på, hvordan vaccinerne virker og om initiativer til at sikre, at vaccinerne bliver tilgængelige i hele verdenen.
• Hos Det Etiske Råd kan man læse om de problemstillinger, der knytter sig til prioriteringer omkring vaccinen og vaccinens rolle for det enkelte individ og for samfundet.

Har personer med diabetes større risiko for at blive smittet med COVID-19?

Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at det ved vi ikke. Indtil videre er der ikke nogen undersøgelser, som viser, om personer med diabetes bliver smittet oftere med COVID-19 end andre.

Det lidt længere svar er, at spørgsmålet først kan besvares præcist, når vi har mere information.

Hvad mangler vi viden om?

For at kunne vurdere, om diabetes øger risikoen for at blive smittet med COVID-19, kræver det nemlig, at vi ved:

• hvor mange, der bliver smittet med COVID-19
• hvor stor en andel af dem, som bliver smittet med COVID-19, der har diabetes
• hvor stor en andel af befolkningen, der har diabetes.

Hvis andelen af dem, der bliver smittet med COVID-19 og samtidig har diabetes, er større end den andel af befolkningen, som har diabetes, vil man kunne sige, at risikoen for at blive smittet med COVID-19 er større.

Da ikke alle bliver testet, ved vi ikke hvor mange, der reelt er smittet COVID-19. Derfor kan man heller ikke sige noget om, hvor mange der bliver smittet og samtidig har diabetes.

Har børn med diabetes større risiko for at blive smittet med COVID-19?

Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at det ved vi ikke. Indtil videre er der ikke nogen undersøgelser, der viser, om personer, herunder børn, med diabetes bliver smittet oftere med COVID-19 end andre.

Det lidt længere svar er, at spørgsmålet først kan besvares præcist, når vi har mere information.

Hvad mangler vi viden om?

For at kunne vurdere, om diabetes øger risikoen for, at børn bliver smittet med COVID-19, kræver det nemlig, at vi ved:

• hvor mange børn, der bliver smittet med COVID-19
• hvor stor en andel af de børn, som bliver smittet med COVID-19, der har diabetes
• hvor stor en andel af børn i befolkningen, der har diabetes.

Hvis andelen af børn, der bliver smittet med COVID-19 og samtidig har diabetes, er større end den andel af børn i befolkningen, som har diabetes, vil man kunne sige, at risikoen for at blive smittet med COVID-19 er større.

Da ikke alle bliver testet, ved vi ikke, hvor mange der reelt er smittet COVID-19. Derfor kan man heller ikke sige noget om, hvor mange børn der bliver smittet og samtidig har diabetes.

Har personer med diabetes større risiko for at blive indlagt, hvis de er smittet med COVID-19?

Opdateret 29. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at der ser ud til at være større risiko for at blive indlagt, hvis man har diabetes og bliver smittet med COVID-19. Flere forhold gør det dog svært at konkludere, hvor stor risikoen er.

Det lidt længere svar indebærer en forklaring af, hvad der skal til for at besvare spørgsmålet.

For at kunne vurdere risikoen skal vi både kende:

• Andelen af personer i den generelle befolkning, som har COVID-19, og hvor mange af disse, som bliver indlagt
• Andelen af personer, som har COVID-19 og diabetes, og hvor mange af disse, som bliver indlagt.

Hvis der er flere med diabetes blandt de indlagte end blandt dem med COVID-19 i den generelle befolkning, vil det tyde på, at risikoen for indlæggelse er større, når man har diabetes.

Et dansk studie fra Statens Serum Institut om, hvad der kende­tegnede personer indlagt med COVID-19 i foråret (februar-april) 2020 viser, at 11.122 personer blev konstateret smittet med COVID-19 [Reilev]. Blandt dem blev 2.254 personer indlagt, og af dem havde 19 procent (436 personer) diabetes.

Da vi ved, at cirka fem procent af den danske befolkning har diabetes, er der altså relativt flere med diabetes blandt de indlagte end i den generelle befolkning. Det indikerer, at diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

En metaanalyse af 83 studier fra Kina, Europa og USA finder, at i Europa og USA havde 16-30 procent af de indlagte med COVID-19 samtidig også diabetes, mens det i Kina kun gjaldt 10-12 procent af de indlagte [Mantovani].

Hvor mange flere, de indlagte med diabetes udgør i forhold til den generelle befolkning i hvert land, varierer. I USA vurderer man, at 13 procent af befolkningen har diabetes [CDC]. Her ser diabetes ud til at øge risikoen for indlæggelse, hvis man sammen­ligner med de 16-30 procent.

I Kina vurderer man, at cirka 11 procent af befolkningen har diabetes [Wang]. Sammen­lignet med de 10-12 procent af indlagte med COVID-19 i Kina, som også havde diabetes, er der her ikke tegn på, at diabetes øger risikoen for indlæggelse.

Hvad mangler vi viden om?

For med sikkerhed at kunne vurdere, hvor stor risikoen reelt er for at blive indlagt med COVID-19, når man har diabetes, mangler vi stadig en del viden. Uden den viden er der risiko for både at over- eller under­vurdere, om det at have diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

Det kræver, som før nævnt, at vi kender det reelle antal COVID-19 smittede, både generelt i befolkningen og blandt personer med diabetes. Den viden er nødvendig for, at vi kan vurdere, hvor stor en andel de indlagte udgør af alle smittede.

Muligheden for at kende det reelle antal smittede afhænger i midlertidig af, hvilken test­strategi man har, og af om man over tid ændrer strategien.

I Danmark tester vi i dag mange flere for COVID-19, end vi gjorde i foråret, og vi finder derfor i dag flere smittede, som kun har haft få eller slet ingen symptomer. Det betyder, at andelen af smittede, som indlægges, er mindre i dag end i starten af epidemien. Om det også gælder for personer med diabetes, har vi ikke viden om.

For det andet kan kriterierne for indlæggelse med COVID-19 have betydning, når man skal vurdere risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

Forskelle i indlæggelses­kriterier i forskellige lande kan gøre det svært at sammenligne andelen af indlagte med COVID-19 i forskellige lande.

På samme måde kan ændringer i indlæggelses­kriterier over tid gøre det svært at vurdere ændringer i antal indlagte over en længere periode. Eksempelvis var sundheds­systemerne i nogle lande i starten af pandemien meget overbelastede. Det kan have betydet, at man skulle være mere syg, end man skal i dag, for at blive indlagt.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

Statens Serum Institut har igangsat et stort projekt, som kan give os bedre mulighed for at forstå risici ved COVID-19 og muligvis diabetes. Projektet hedder 'Vi tester Danmark'.

Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere for personer med diabetes?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at personer med kroniske sygdomme, herunder diabetes, generelt er i højere risiko for at blive hårdere ramt af virus­infektioner end andre. Det gælder efter alt at dømme også for COVID-19.

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser peger i retning af, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 og indlagt på en intensivafdeling eller dø, kan være 2-3 gange højere for personer med diabetes [Huang, Lou, Mesas].

Studierne, som ligger til grund for metaanalyserne, er primært baseret på data fra kinesiske hospitaler.

Et enkeltstudie [Haase] af 323 personer indlagt med COVID-19 på intensiv­afdelingerne i Danmark i foråret 2020 viser, at 21 procent af patienterne havde diabetes. Da cirka 5 procent af danskerne er diagnosticeret med diabetes, indikerer studiet dermed, at der også i en dansk kontekst er en større risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes.

Det er vigtigt at huske, at en del personer med diabetes også har andre sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme eller kronisk obstruktiv lunge­sygdom (KOL). Det er på nuværende tidspunkt svært ved at vurdere, hvilke sygdomme der har den største indflydelse på ens risiko for et alvorligt forløb. En antagelse er, at jo flere sygdomme, jo større er risikoen for at opleve et alvorligt forløb med COVID-19.

Læs mere under spørgs­målet om risiko ved følge­sygdomme til diabetes og COVID-19

Hvad mangler vi viden om?

Når man opgør alvorlige sygdoms­forløb med COVID-19, kigger man på, hvem der oplever et alvorligt forløb under en indlæggelse.

For at kunne vurdere, om diabetes øger risikoen for at blive hårdere ramt af COVID-19, kræver det, at vi ved:

• hvor stor en andel af dem, der er blevet indlagt med COVID-19-infektion, som har et alvorligt forløb og samtidig har diabetes
• hvor stor en andel af dem, der er blevet indlagt med COVID-19-infektion, som ikke har et alvorligt forløb og samtidig har diabetes.

Hvis en større andel af dem, der har et alvorligt forløb, har diabetes, sammenlignet med andelen af dem, der ikke har et alvorligt forløb, vil man kunne afgøre, om risikoen for et alvorligt forløb er højere for personer med diabetes.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

Er risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19, forskellig for personer med type 1- og type 2-diabetes?

Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at det ved vi ikke. På nuværende tidspunkt er der ikke udgivet forskningsoversigter, som kan svare på, om COVID-19-smittede personer med type 1-diabetes har større eller mindre risiko for at dø end COVID-19-smittede personer med type 2-diabetes.

Det lidt længere svar er, at der kun er lavet få studier, som har kigget på forskellen på risikoen for at dø med COVID-19 hos personer med type 1- og type 2-diabetes. I to engelske studier har forskerne undersøgt en række faktorer, som kan have betydning for dødeligheden af COVID-19, når man har type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

Det ene studie [Holman] viser, at ved type 1-diabetes var risikoen for at dø 2,2 gange højere, hvis langtids­blodsukkeret var meget højt (HbA1c over 86 mmol/mol) sammen­lignet med et lavere langtids­blodsukker (HbA1c  over 53 mmol/mol). Ved type 2-diabetes var risikoen 1,6 gange højere for at dø, hvis langtidsblodsukkeret var højt.

Studiet indikerer altså, at et højt langtids­blodsukker muligvis øger risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19. Studiet kan dog ikke give svar på, om dødeligheden ved COVID-19 reelt er højere for personer med type 1-diabetes end for personer type 2-diabetes. Det skyldes, at forskellen i risikoen for type 1-diabetes og type 2-diabetes er statistisk usikker.

Det andet studie [Barron] finder, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med diabetes (alle typer) end blandt personer uden diabetes. For personer med diabetes viste studiet desuden, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med type 1-diabetes sammenlignet med type 2-diabetes.

Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Forskerne tager blandt andet ikke højde for, om der blandt personer med type 1-diabetes rent faktisk var flere, der var smittet med COVID-19, end blandt personer med type 2-diabetes.

Hvad mangler vi viden om?

Uden viden om, hvor stor en andel af personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes, der er smittet med COVID-19, kan man ikke svare på, om risikoen for at dø i tilfælde af, at man er smittet med COVID-19, reelt er forskellig for personer med type 1- eller type 2-diabetes.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at uanset diabetestype er personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c >70 mmol/mol, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

Har børn med diabetes en højere risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19 i forhold til børn uden diabetes?

Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at de få studier, der indtil videre er lavet, som også ser på COVID-19 hos børn, ikke giver anledning til at tro, at børn med diabetes er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19.

Det lidt længere svar er, at børn har et mildere sygdoms­forløb med COVID-19 (nogle gange helt uden at få symptomer på sygdommen), og at kun meget få børn med COVID-19 er døde [Ludvigsson].

Da forholdsvist få børn bliver alvorligt syge med COVID-19, og der kun er gennemført få viden­skabelige studier blandt børn, har vi endnu ikke er data, som præcist kan belyse, om børn med diabetes har en højere risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19 end børn uden diabetes.

De få studier, der indtil videre er gennemført, giver ikke anledning til at tro, at børn med diabetes har en særlig risiko [Gudbjartsson, Lu, Parri, Streng, Zimmermann].

Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at børn med diabetes (uden følgesygdomme) ikke er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Det samme vurderer Statens Serum Institut baseret på de danske tal om smittede og indlagte med COVID-19.

Hvilken betydning har alder for risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 stiger med alderen. Risikoen stiger sandsynligvis endnu mere, hvis man har kroniske sygdomme som diabetes.

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at risikoen for at blive alvorligt syg og muligvis dø med COVID-19 stiger med alderen (fra cirka 60 år og ældre), når man samtidig har diabetes [Huang, Mantovani, Mesas].

Et omfattende enkelt­studie fra Statens Serum Institut analyserede data for alle danskere, der blev diagnosticeret med COVID-19 i februar til maj 2020 [Reilev]. Her fandt forskerne også, at risikoen for at opleve alvorlige sygdoms­forløb med COVID-19 stiger med alderen. Det gælder fra man er omkring 60 år, og særligt hvis man er 70 år eller ældre.

Analysen fra Statens Serum Institut peger desuden på, at risikoen ved højere alder stiger yderligere, når man har diabetes.

Mange med diabetes udvikler følge­sygdomme med alderen. Man må derfor antage, at en større andel af personer med diabetes vil have flere kroniske sygdomme i takt med, at de bliver ældre, end tilfældet er i den generelle befolkning. At have flere sygdomme øger sandsynligvis risikoen for alvorlig forløb og død yderligere, hvis man er smittet med COVID-19 [Mesas, Reilev].

Sundheds­styrelsen vurderer, at personer over 70 år og særligt personer over 85 årer i særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19. Desuden er personer over 65 år, som samtidig har én eller flere kroniske sygdomme, også i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Endelig vurderer Sundheds­styrelsen, at risikoen for alvorlig sygdom stiger med alderen.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9) for denne vurdering

Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere, hvis man har følgesygdomme til diabetes?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at det er sandsynligt, at man kan blive mere alvorligt syg med COVID-19, hvis man har følgesygdomme til diabetes såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar- eller nyresygdomme. Vi har dog endnu ikke sikre data, som kan konkludere det endeligt.

Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at personer indlagt med COVID-19 ofte har forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme eller nyresygdomme, og at mange af dem oplever et alvorligt sygdomsforløb [Espinosa, Luo, Mesas, Zhou]. Det fremgår dog ikke af analyserne, hvordan det at have flere sygdomme samtidig påvirker risikoen.

Et enkeltstudie [Haase] af 323 personer med COVID-19 indlagt på intensivafdelingerne i Danmark i foråret 2020 viser, at en stor andel af patienterne havde en eller flere kroniske sygdomme. Blandt andet havde 50 procent forhøjet blodtryk, og 20 procent havde en kronisk lungesygdom.

Forhøjet blodtryk, hjerte-kar- og nyresygdomme optræder hyppigt som følgesygdomme til diabetes. Derfor kan man gå ud fra, at personer, som har diabetes og samtidig en eller flere af disse sygdomme, har en større risiko for at blive alvorligt syg sammenlignet med dem, som ikke har disse sygdomme. Det samme gælder sandsynligvis, hvis man udover diabetes har sygdomme, som er uden direkte relation diabetes såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [Luo, Mesas].

Hvad mangler vi viden om?

Der er brug for flere forskningsoversigter, før man kan sige noget mere præcist om risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 hos personer med diabetes og følgesygdomme til diabetes.

For at kunne besvare spørgsmålet præcist, er man nødt til at vide:

• hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som også har diabetes
• hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som har en eller flere følgesygdomme til diabetes.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Derudover vurderer Sundhedsstyrelsen, at personer med hjerte-kar- eller nyresygdomme er i øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 11-17) for disse vurderinger og risikoen ved andre kroniske sygdomme

Øger overvægt risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, uanset om man har diabetes eller ej.

Det lidt længere svar er, at flere forskningsoversigter viser, at overvægt i sig selv øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 og for at dø med COVID-19 [Malik, Popkin, Tamara, Zhou].

Der er fortsat kun få studier, som har set på overvægt og COVID-19 specifikt hos personer med diabetes. De studier, der er lavet, bekræfter dog, at overvægt hos personer med diabetes er en risiko­faktor for at blive alvorligt syg og for at dø med COVID-19.

Et enkeltstudie fra Frankrig [Cariou] finder, at personer med diabetes og et BMI på over 30 (svær overvægt) havde en øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Et andet studie fra England [Holman] peger på, at personer med diabetes og et BMI på over 35 (meget svær overvægt) havde en øget risiko for at dø med COVID-19.

Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor overvægt øger risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19. Mulige forklaringer er blandt andet [Popkin, Tamara]:

• Overvægt øger risikoen for at have nedsat lungekapacitet (f.eks. fordi vægten øger presset på lungerne).
• Overvægt kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe infektionen på en hensigts­mæssig måde.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med et BMI på over 35 samt personer med et BMI over 30, som samtidig har en eller flere kroniske sygdomme, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9) for denne vurdering

Hvilken betydning har langtids­blodsukkeret (HbA1c) for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at et højt langtids­blodsukker (HbA1c) muligvis øger risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19. Der er dog behov for flere studier for at kunne sige dette med sikkerhed.

Man ved, at højt langtids­blodsukker (HbA1c) generelt betyder, at kroppen har sværere ved til at bekæmpe infektioner. Man kan derfor antage, at et højt langtids­blodsukker også øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Læs mere om langtids­blodsukker (HbA1c) ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at man kun i få forskningsoversigter, har set specifikt på betydningen af langtids­blodsukkeret (HbA1c) for at blive alvorligt syg med COVID-19.

En forskningsoversigt [Chen] viser, at langtidsblodsukkeret (HbA1c) ikke var højere blandt personer med alvorlige COVID-19-forløb. Forskerne bag forsknings­oversigten kunne dog kun finde to mindre studier, der havde undersøgt sammenhængen mellem langtids­blodsukker og COVID-19. Grundlaget for konklusionen var derfor begrænset, da analysen blev lavet.

Et nyere og stort engelsk enkeltstudie [Holman] af personer med diabetes peger på, at risikoen for at dø med COVID-19 stiger, jo højere langtids­blodsukkeret er. I studiet ser risikoen for at dø med COVID-19 ud til at være særligt markant ved et meget højt langtids­blodsukker på over 86 mmol/mol.

Hvad mangler vi viden om?

For med større sikkerhed at kunne vurdere betydningen af langtidsblod­sukkeret for et COVID-19-sygdoms­forløb kræver det, at man har flere og gerne store studier, der undersøger sammenhængen.

Det kræver, at studierne har oplysninger om:

• Langtidsblod­sukkeret hos personer med diabetes, som har et alvorligt forløb med COVID-19
• Langtidsblod­sukkeret hos personer med diabetes, som ikke har et alvorligt forløb med COVID-19.

Man ved, at højt blod­sukker generelt kan medføre, at kroppen har sværere ved at bekæmpe infektioner. Desuden øger et højt langtids­blodsukker risikoen for at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

Ud fra et forsigtigheds­princip kan man derfor antage, at et højt langtids­blodsukker øger risikoen for at opleve et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

Hvad betyder COVID-19 for gravide, der har diabetes?

Opdateret 16. december 2020

Det korte svar er, at det er meget svært at sige, fordi så få af dem, der har haft COVID-19, samtidig har haft diabetes og været gravide.

I Danmark er der hverken fundet tegn på, at gravide kvinder med COVID-19 eller deres børn oplever flere komplikationer i forbindelse med COVID-19. Hverken i form af mere alvorlige COVID-19-forløb eller i forbindelse med graviditeten og selve fødsel. Graviditets­diabetes eller graviditet hos kvinder med diabetes, ser i et dansk studie heller ikke ud til at øge risikoen for komplikationer på grund af smitte med COVID-19.

Internationalt har man i nogle studier fundet tegn på, at COVID-19 hos gravide i meget sjældne tilfælde har medført komplikationer. I de få og usædvanlige tilfælde har den gravide oftest været over 35 år, haft højt BMI, forhøjet blodtryk og/eller diabetes.

Det lidt længere svar er, at der globalt er relativt få kvinder, der har haft diabetes, været gravide og samtidig er blevet syge af COVID-19. Selv forsknings­oversigter, der samler resultater fra mange studier, giver et begrænset grundlag for at komme med sikre konklusioner.

En forskningsoversigt [Allotey] med flere internationale studier fandt, at gravide med COVID-19 havde en lidt større risiko (cirka 4 procent større) for at blive indlagt på en intensiv­afdeling i løbet af deres graviditet, sammenlignet med gravide, der ikke var smittet med COVID-19.

Forskerne fandt også, at risikoen for for tidlig fødsel (før uge 37) muligvis var lidt større (cirka 6 procent større) for gravide med COVID-19.

Nyfødte børn af mødre med COVID-19 var ifølge forskerne ikke i særlig risiko.

Der var dog tegn på, at nyfødte af gravide med COVID-19 oftere blev indlagt på en intensivafdeling for nyfødte [Allotey].

Forskere bag en anden international forsknings­oversigt [Turan] fandt, at indlæggelse af nyfødte stort set kun skete i de sjældne tilfælde, hvor moderen havde et alvorligt COVID-19 forløb under fødslen. De bemærkede, at indlæggelserne næppe skete på grund af nødvendighed, men snarere ud fra et forsigtighedshensyn.

Begge forskningsoversigter [Allotey, Turan] konkluderer, at risikoen for, at gravide, som er smittet med COVID-19, oplever komplikationer, er større, hvis kvinden er over 35 år, har et højt BMI (30-35 eller højere), har kronisk forhøjet blodtryk og/eller diabetes.

I Danmark er der ikke fundet tegn på, at gravide med COVID-19 oplever flere komplikationer i deres graviditet end gravide generelt [Egerup].

I et dansk enkeltstudie [Egerup] undersøgte forskere 1.313 gravide som havde født. Af dem havde 28 haft COVID-19 i løbet af deres graviditet. Forskerne fandt ikke, at COVID-19 hos gravide medførte flere komplikationer af nogen slags. Heller ikke i forbindelse med graviditets­diabetes eller andre former for diabetes.

Sundhedsstyrelsen betragter ud fra et forsigtigheds­princip gravide som en risiko­gruppe i forhold til COVID-19.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens risikovurdering (side 19)

Læs Statens Serum Instituts rapport om graviditet og COVID-19 (fra april 2020)

Kan man tage sin diabetesmedicin, som man plejer?

Opdateret 16. december 2020

Det korte svar er ja. Medmindre ens behandler har anbefalet andet, bør man fortsætte med at tage sin diabetes medicin, som man plejer. Uanset om man er i risiko for at blive smittet eller er smittet med COVID-19.

Det lidt længere svar er, at hverken forskere, læge­faglige selskaber eller myndigheder har fundet bevis for, at man i forbindelse med COVID-19 pandemien skal ændre i sin medicinske behandling af diabetes.

Forskerne bag en forskningsoversigt så blandt andet på virkningen af forskellige typer diabetes­medicin. De fandt ikke grund til at stoppe behandlingen med insulin, glitazoner (tiazolidindioner), GLP-1-analoger, DPP-4-hæmmere og SGLT-2-hæmmere [Dambha-Miller], da det ingen betydning havde for risikoen for at blive smittet eller for sygdomsforløb med COVID-19 .

Læs mere om medicin mod højt blodsukker

Forskerne vurderer heller ikke, at resultaterne giver grund til at begynde behandling med diabetes­medicin for at beskytte sig mod COVID-19.

Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere, fortsætter deres behandling. Det gælder også, hvis de er smittede med COVID-19.

Øger blodtryksmedicinen ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at behandling med den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere ser ud til at mindske dødeligheden og behovet for at blive lagt i respirator, hvis man bliver indlagt med et alvorligt tilfælde af COVID-19.

I foråret 2020 diskuterede nogle forskere, om denne type medicin kunne øge risikoen for at blive alvorligt syg. Det er der ikke noget, som tyder på.

Der er til gengæld viden­skabelig dokumentation for, at det at stoppe sin behandling med blodtryks­sænkende medicin kan føre til forværring af hjertesvigt og forhøjet blodtryk samt en større risiko for slagtilfælde (apopleksi/stroke).

Læs mere om blodtryks­sænkende medicin ved behandling af type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at forskning viser, at der ikke er risiko forbundet med at tage den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere i forhold til at blive alvorligt syg med COVID-19.

To forsknings­oversigter [Pirola, Wang Y] viser, at behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere øger chancen for at overleve et alvorligt tilfælde af COVID-19. Derudover lader det til, at medicinen mindsker risikoen for at blive lagt i respirator, hvis man bliver indlagt.

Den mest omfattende af de to forsknings­oversigter [Wang Y] viser samtidig, at blodtryks­medicinen ikke har effekt på risikoen for at opleve et alvorligt forløb eller at blive indlagt på en intensiv­afdeling.

Et stort dansk enkeltstudie [Fosbøl] har heller ikke fundet en sammenhæng mellem ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere og alvorlig sygdoms­forløb eller dødsfald ved COVID-19.

Forskere har dermed konkluderet, at der ikke er en øget risiko blive alvorligt syg eller dø med COVID-19, hvis man tager den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere. Tværtimod kan det forbedre ens overlevelse og eventuelle sygdoms­forløb.

I foråret 2020 var der ellers diskussioner om, hvorvidt ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere måske øgede risikoen for at blive alvorligt syg. Årsagen til, at forskere diskuterede, om de to typer medicin kunne forværre sygdoms­forløb med COVID-19, var, at virussen, som forårsager COVID-19, bruger de såkaldte ACE2-receptorer på cellernes overflade til at inficere cellerne og sprede sig i kroppen. Behandling med ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor­blokkere øger netop antallet af disse receptorer. Derfor var hypotesen, at virusset ville have endnu bedre muligheder for at inficere kroppens celler og dermed gøre personen syg [Danser, Fang, Vaduganathan]. Men forskning viser altså, at der ikke er øget risiko.

Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere, fortsætter deres behandling. Det gælder også, hvis de er smittet med COVID-19.

Har metformin betydning for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 16. december 2020

Det korte svar er, at metformin muligvis mindsker risikoen for at dø med COVID-19. Formodningen er, at metformin mindsker betændelses­tilstande i kroppen. Betændelsestilstanden er nemlig ofte en medvirkende årsag til, at nogle bliver alvorligt syge med COVID-19 og dør.

Læs mere om metformin og andre typer blodsukker­sænkende medicin

Det lidt længere svar er, at en metaanalyse viser, at personer med type 2-diabetes, som, inden de blev smittet med COVID-19, var i behandling med metformin, havde en mindre risiko for at dø med COVID-19, end personer med type 2-diabetes, som ikke tog metformin [Hariyanto, Kow, Lukito].

Man kender ikke den specifikke årsag til, at metformin muligvis reducerer risikoen for at dø med COVID-19. Tidligere studier har dog vist, at metformin har en anti­inflammatorisk effekt. Det betyder, at den hjælper med at dæmpe betændelses­tilstande i kroppen. Betændelses­tilstande i kroppen antages ofte at være en af årsagerne til, at personer, som er alvorligt syge med COVID-19, dør.

Hvad mangler vi viden om?

For med større sikkerhed at kunne vurdere effekten af metformin på risikoen for at dø med COVID-19 er der brug for studier baseret på lodtræknings­forsøg. Det vil sige forsøg, hvor én gruppe med diabetes og COVID-19 får metformin, mens en anden gruppe med diabetes og COVID-19 ikke får metformin. Efterfølgende sammenligner man de to gruppers sygdoms­forløb.

Hvilke bekymringer og frustrationer oplever personer med diabetes under COVID-19-pandemien?

Opdateret 12. februar 2021

Det korte svar er, at en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt personer med diabetes fra foråret 2020 har vist, at det at være og blive behandlet som en særlig risikogruppe kan skabe bekymringer.

Ændringer, som COVID-19-pandemien har medført for hverdagslivet og mulighederne for at håndtere sin diabetes, som man plejer, kan også føre til bekymringer.

Det lange svar er, at vi ikke kender til forskningsoversigter, hvor man undersøgt emnet. I et dansk enkeltstudie har forskere dog ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med 471 danskere med diabetes undersøgt, hvordan de oplevede COVID-19-nedlukningen af Danmark i foråret 2020 [Joensen].

De mest almindelige bekymringer, som deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen angav, var:

• Risikoen for at opleve et alvorligt sygdomsforløb, hvis man skulle blive smittet med COVID-19
• At blive kategoriseret som en gruppe, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19
• Konsekvenserne for håndteringen af ens diabetes, hvis man skulle blive syg med COVID-19.

Andre bekymringer relaterede sig til:

• Betydningen af svingende blodsukker for et eventuelt COVID-19-sygdomsforløb
• Håndteringen af ens diabetes, hvis man skulle blive indlagt med COVID-19
• Ændrede muligheder for at dyrke motion og påvirkning af spisevaner
• Risikoen for ikke at have adgang til den nødvendige diabetesmedicin og andet diabetesrelateret udstyr under nedlukningen.

Ikke alle deltagerne i undersøgelserne oplevede ovenstående bekymringer, og nogle oplevede ikke bekymringer i særlig høj grad.

Forskerne fandt dog, at kvinder og personer med type 1-diabetes betydeligt oftere angav, at de var bekymrede. Men også mænd og personer med type 2-diabetes oplevede at have bekymringer.

Forskerne interviewede også otte personer med type 1-diabetes, 11 med type 2-diabetes og én med LADA. Formålet var at undersøge, hvordan de oplevede nedlukningen i foråret 2020 [Grabowski; Grabowski]. På den baggrund fandt forskerne blandt andet, at:

• Personer med type 1-diabetes oplevede generelt sig selv som stærke personer, som var gode til at håndtere livet med diabetes. Med COVID-19 begyndte samfundet og folk omkring dem pludseligt at behandle dem som en sårbar gruppe. Selvom de anerkendte, at de kunne være i særlig risiko, hvis de blev syge med COVID-19, følte de sig som udgangspunkt ikke sårbare eller skrøbelige.
• Personer med type 2-diabetes tog COVID-19 seriøst som en pandemi, men gav generelt udtryk for, at de ikke opfattede sig selv som tilhørende en særlig risikogruppe for COVID-19 på grund af deres type 2-diabetes.

Hvad mangler vi viden om?

Da de danske studier er fra foråret 2020, hvor COVID-19 stadig var en ny og relativt ukendt sygdom, er det ikke sikkert, at bekymringerne er de samme under den anden nedlukning i vinteren 2020-21, tiden imellem nedlukningerne, eller når det danske samfund åbner op igen.

Hvordan påvirker COVID-19 hverdagen for personer med diabetes?

Opdateret 12. februar 2021

Det korte svar er, at forskerne bag et dansk studie baseret på interview med personer med diabetes beskriver, hvordan COVID-19-pandemien har berørt personer med diabetes. F.eks. hvordan pandemien har ændret deres motions- og kostvaner, påvirket blodsukkeret og forandret måden, de har opfattet sig selv på.

Det lidt længere svar er, at COVID-19-pandemien har medført, at langt de fleste mennesker har måttet ændre hverdagsrutiner. For personer med diabetes kan ændringer i hverdagen give særlige udfordringer.

Vi kender ikke til forskningsoversigter, hvor det er undersøgt, hvad personer med diabetes har gjort for at tilpasse deres liv med diabetes til COVID-19-situationen.

I et dansk enkeltstudie har forskere [Grabowski; Grabowski] interviewet i alt 20 personer med diabetes (otte med type 1-diabetes, 11 med type 2-diabetes og en enkelt med LADA) om, hvordan nedlukningen i foråret 2020 ændrede deres hverdag. De mest almindelige ændringer var:

• Ændrede motionsvaner, f.eks. at bruge mere tid i haven, deltage i onlinebaseret fitness og yoga samt at ændre tidspunkter for eller helt afholde sig fra at lave motion uden for hjemmet for at minimere risikoen at møde andre mennesker, som kunne smitte med COVID-19.
• Større brug af sociale medier til at få social kontakt, finde gensidig støtte og forståelse samt udveksle oplevelser og gode råd med andre i samme situation.
• Mere svingende blodsukker på grund af ændrede rutiner. For dem, som tog insulin, gav det anledning til ændringer i doseringen af insulin.
• Ændring i omverdens opfattelse, f.eks. ved, at andre blev overbeskyttende og behandlede dem som sårbare, selvom de så sig selv som stærke personer, og ikke nødvendigvis følte sig i særlig risiko for COVID-19. Her hjalp det nogle at tænke på, at andres bekymring var et udtryk for, at de holdt af personen med diabetes.
• Anledning til at opnå personlige mål, f.eks. ved at fokusere på at tabe sig eller lære at bruge en insulinpumpe.
• Hygge mere om sig selv, f.eks. ved oftere at tillade sig selv søde sager, alkohol og dyrke mindre motion. Også selvom det kunne måles på blodsukkeret og eventuelt få konsekvenser på sigt.

I interviewene gav pensionister, hvis dagligdag i forvejen indebar meget tid hjemme, udtryk for, at COVID-19-pandemien ikke havde ændret meget i deres hverdag. Yngre personer med type 1-diabetes forklarede derimod, at pandemien i høj grad påvirkede deres liv.

Hvad mangler vi viden om?

Det danske studier er fra foråret 2020, hvor COVID-19 stadig var en ny og relativt ukendt sygdom. Det er derfor ikke sikkert, at ændringerne for hverdagen er de samme under nedlukningen i vinteren 2020-21, tiden imellem nedlukningerne, eller når det danske samfund åbner op igen.

Hvis man skal finde ud af, hvor mange der har oplevet hvilke ændringer i hverdagen, er der brug for spørgeskemaundersøgelser blandt mange flere personer med diabetes.

Hvilke psykosociale konsekvenser oplever personer med diabetes på grund af isolation under en pandemi som COVID-19?

Opdateret 12. februar 2021

Det korte svar er, at vi ikke ved ret meget om, hvordan det at isolere sig for at undgå at blive smittet påvirker personer med diabetes.

Forskning i konsekvenserne af tvungen karantæne viser, at karantæne kan påvirke folks mentale trivsel og føre til dårligt humør og irritabilitet. Tvungen karantæne bliver i nogle situationer brugt for at undgå, at personer, som (måske) er smittet, smitter andre. F.eks. når man er nær kontakt til en smittet eller efter en udlandsrejse.

Forskning i frivillig isolation er til gengæld begrænset.

Det lidt længere svar er, at dårligt humør og irritabilitet er almindelige reaktioner blandt personer i karantæne. Nogle oplever også søvnløshed, vrede eller at blive følelsesmæssigt udkørt. Symptomer på stress og depression kan også forekomme. I enkelte tilfælde oplever nogle til gengæld karantænen som en lettelse.

Forskningen på området er samlet i en forskningsoversigt, som peger på, at en række ting kan have betydning for, hvordan ens humør og mentale helbred kan blive påvirket af at være i karantæne [Brooks]:

• Længden af karantænen. Jo længere tid man er i karantæne, jo mere belastende kan det opleves.
• Graden af frygt for smitte. Enten ved, at man frygter at være blevet smittet selv eller være kommet til at smitte andre.
• Graden af frustrationer og kedsomhed på grund af fraværet af hverdags­rutiner og manglende social og fysisk kontakt.
• Manglende eller uklar information og vejledning fra sundheds­myndigheder.

En karantæne kan også være mentalt belastende, hvis man oplever, at den påvirker ens privatøkonomi. F.eks. hvis man mister sit job. Økonomiske og mentale konsekvenser kan vare ved efter, at karantænen er afsluttet, og personer med lav indkomst kan være særligt sårbare.

Forskning fra Canada i forbindelsen med SARS-epidemien i 2003 peger dog på, at arbejds­givere og et offentligt socialt sikkerhedsnet kunne afbøde den økonomiske stress for mange.

Et tema i forskningen er desuden stigmatisering af personer, der har været i karantæne. Nogle fortæller, at andre mennesker, efter karantænen var afsluttet, behandlede dem anderledes. De undgik dem, takkede nej til invitationer, virkede bange eller mistænksomme eller kom med kritiske kommentarer. For minoritets­grupper kan det føre til, at de bliver udsat for diskriminerende fordomme.

Det er usikkert, hvor meget af den forskning vi har beskrevet om karantæne og isolation, der kan overføres til den nuværende COVID-19-pandemi. Det er også uvist, om det gælder personer med diabetes.

Hvor kan man få hjælp og gode råd om at sikre sin mentale sundhed?

Opdateret 12. februar 2021

Hvis man har diabetes og på grund af COVID-19-pandemien føler sig tynget af situationen, kan man kontakte sine diabetesbehandlere eller praktiserende læge for at få hjælp.

Derudover kan der være der gode råd og støtte at hente her:

• Hos Sundhedsstyrelsen kan man finde gode råd om trivsel og mental sundhed under COVID-19-pandemien.
• Hos Diabetesforeningen kan man tale med diabetesrådgivere om ens konkrete situation og blandt andet finde inspiration til coronamotion.
• Hos Psykiatrifonden kan man finde råd om angst for corona.
• Røde Kors tilbyder via initiativet Røde Kors Parat hjælp med indkøb, hundeluftning, afhentning af pakker og medicin eller andre praktiske gøremål. Desuden kan man via initiativet SnakSammen tale med frivillige fra Røde Kors om stort og småt.