Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Sygdomsforløb

Spørgsmål og svar om risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes.

Indhold

    Sygdomsforløbet med COVID-19 er forskelligt for person til person, og afhænger blandt andet af, om man er fuldt vaccineret mod COVID-19.

    Nogle oplever ingen symptomer, andre får lette symptomer som hoste, feber og alment ubehag. En lille gruppe oplever imidlertid et mere alvorligt og kompliceret sygdoms­forløb, som kan kræve indlæggelse og behandling på hospital.

    Forskere har undersøgt forskellige dimensioner af COVID-19-sygdoms­forløbet hos personer med diabetes.

    Nedenfor kan man læse mere om, hvad vi ved fra forskningen om COVID-19 sygdomsforløb hos personer med diabetes.

    Svarene tager især udgangspunkt i forskningsoversigter, som samler resultaterne af mange studier. Ved at bruge forskningsoversigter kan man være mere sikker på konklusionerne. Det betyder dog samtidig, at der vil være en forsinkelse, i forhold til hvad de nyeste enkeltstudier viser, fordi de endnu ikke er blevet samlet i forskningsoversigter.

    Spørgsmål og svar

    Har personer med diabetes større risiko for at blive indlagt, hvis de er smittet med COVID-19?

    Opdateret 4. februar 2022

    Det korte svar er, at der ser ud til at være større risiko for at blive indlagt med COVID-19, hvis man har diabetes end, hvis man ikke har diabetes.

    Det lidt længere svar er, at personer med diabetes har en øget risiko for at blive indlagt med COVID-19 til intensiv behandling på hospitaler. Det konkluderer forskere på baggrund af en omfattende kortlægning og gennemgang af 16 forskningsoversigter [Hartmann-Boyce]. Hvor meget større risikoen er for indlæggelse, er ifølge dog forskerne svært at vurdere.  

    Et dansk studie fra Statens Serum Institut af, hvad der kende­tegnede personer indlagt med COVID-19 i foråret (februar-april) 2020 viste, at 11.122 personer i den periode blev konstateret smittet med COVID-19 [Reilev]. Blandt dem blev 2.254 personer indlagt, og af dem havde 19 procent (436 personer) diabetes.

    Da vi ved, at cirka fem procent af den danske befolkning har diabetes [Carstensen], var der altså relativt flere med diabetes blandt de indlagte end i den generelle befolkning i foråret 2020. Det indikerer, at diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for indlæggelse er for personer med diabetes ved forskellige varianter.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Hvad mangler vi viden om?

    For med sikkerhed at kunne vurdere, hvor stor risikoen reelt er for at blive indlagt med COVID-19, når man har diabetes, mangler vi stadig en del viden. Uden den viden er der risiko for både at over- eller under­vurdere, om det at have diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

    Først og fremmest mangler vi mere præcis viden om, hvor effektivt COVID-19 vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom hos personer med diabetes, og hvad nye varianter af COVID-19 betyder for personer med diabetes risiko for at blive alvorligt syge.

    For det andet mangler vi viden om det reelle antal COVID-19 smittede, både generelt i befolkningen og blandt personer med diabetes. Den viden er nødvendig for, at vi kan vurdere, hvor stor en andel de indlagte udgør af alle smittede.

    Muligheden for at kende det reelle antal smittede afhænger i midlertidig af, hvilken test­strategi man har, og af om man over tid ændrer strategien.

    Endelig kan kriterierne for indlæggelse have betydning, når man skal vurdere risikoen for at blive indlagt med COVID-19. Forskelle i indlæggelses­kriterier mellem lande og over tid gør det svært at sammenligne andelen af indlagte med COVID-19.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Er risikoen for at blive alvorligt syg og dø med COVID-19 højere for personer med diabetes?

    Opdateret 4. februar 2022

    Det korte svar er, at personer med kroniske sygdomme, herunder diabetes, generelt er i højere risiko for at blive alvorligt syge og dø med virus­infektioner end andre. Det gælder efter alt at dømme også for COVID-19.

    Det lidt længere svar er, at risikoen for at dø med COVID-19 er næsten dobbelt så stor for personer med diabetes sammenlignet med den generelle befolkning. Det konkluderer en række forskere på baggrund af en gennemgang af 52 forskningsoversigter [Hartmann-Boyce], hvor man har undersøgte risikoen for, at personer med diabetes dør, hvis de er smittet med COVID-19.

    De samme forskere konkluderer på baggrund af 30 forskningsoversigter, at risikoen for alvorlige forløb med COVID-19 er to gange højere for personer med diabetes, sammenlignet med personer uden diabetes.

    Konklusionerne passer med udregninger, som Statens Serum Institut kom med i et enkeltstudie i januar 2021 [Reilev]. Studiet viste, at 23 procent af 314 indlagte på intensivafdeling i foråret (februar-april) 2020 havde diabetes. Forskere bag et andet dansk enkeltstudie fandt, at 21 procent af de indlagte på intensivafdelingerne havde diabetes [Haase]. Til sammenligning er cirka 5 procent af danskerne diagnosticeret med diabetes [Carstensen].

    På den baggrund udregnede forskerne fra Statens Serum Institut, at personer med diabetes i Danmark havde 1,8 gange højere risiko for at blive indlagt på en intensivafdeling med COVID-19 end den generelle befolkning [Reilev].

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19 er for personer med diabetes ved forskellige varianter og i forhold til, om man er vaccineret eller ej.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Det er vigtigt at huske, at en del personer med diabetes også har andre sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme eller kronisk obstruktiv lunge­sygdom (KOL). Det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, hvilke sygdomme der har den største indflydelse på risikoen for at opleve et alvorligt forløb. Studiet fra Statens Serum Institut tyder dog på, at flere jo sygdomme, des større er risikoen for at opleve et alvorligt forløb med COVID-19 [Reilev].

    Læs mere under spørgs­målet om risiko ved følge­sygdomme til diabetes og COVID-19

    Hvad mangler vi viden om?

    For med sikkerhed at kunne vurdere, hvor stor risikoen reelt er for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes, mangler vi stadig en del viden.

    Først og fremmest mangler vi mere præcis viden, om hvor effektivt COVID-19 vaccinen beskytter mod alvorlig sygdom hos personer med diabetes, og hvad nye varianter af COVID-19 betyder for personer med diabetes risiko for at blive alvorligt syge.

    For det andet mangler vi viden om det reelle antal COVID-19 smittede, både generelt i befolkningen og blandt personer med diabetes. Den viden er nødvendig for, at vi kan vurdere, hvor stor en andel de indlagte udgør af alle smittede.

    Muligheden for at kende det reelle antal smittede afhænger i midlertidig af, hvilken test­strategi man har, og af om man over tid ændrer strategien.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes­type, og især ved samtidig svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Er risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19, forskellig for personer med type 1- og type 2-diabetes?

    Opdateret 4. februar 2022

    Det korte svar er, at det er usikkert, men at personer med type 1-diabetes muligvis har en højere risiko for at dø med COVID-19 end personer med type 2-diabetes. Risikoen er dog forhøjet både for personer type 1-diabetes eller type 2-diabetes sammenlignet med den generelle befolkning.

    Det lidt længere svar er, at der kun er lavet få studier, hvor man har undersøgt forskelle i risikoen for at dø med COVID-19 hos personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes. Det konkluderer forskerne bag en kortlægning af forskningsoversigter om emnet [Hartmann-Boyce].

    Forskerne bag kortlægningen vurderer på baggrund af de få studier, som foreligger, at både personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes har større risikoen for at dø med COVID-19 end den generelle befolkning, men at risikoen er højere med type 1-diabetes end type 2-diabetes.

    I et engelsk studie [Holman] har forskere undersøgt en række forhold, som kan have betydning for dødeligheden af COVID-19, når man har enten type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

    For begge grupper så det ud til, at højere alder, højt langtidsblodsukker (HbA1c over 86 mmol/mol), fremskreden nyresygdom og tidligere blodprop eller hjertestop øgede risikoen for at dø med COVID-19.

    Forskernes analyser kan også tyde på, at der er større risiko for personer med type 1-diabetes end personer med type 2-diabetes. Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Forskerne tog blandt andet ikke højde for, om der blandt personer med type 1-diabetes rent faktisk var flere, der var smittet med COVID-19, end blandt personer med type 2-diabetes.

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19 er for personer med diabetes ved forskellige varianter og i forhold til, om man er vaccineret eller ej.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Hvad mangler vi viden om?

    Uden viden om, hvor stor en andel af personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes, der er smittet med COVID-19, kan man ikke svare på, om risikoen for at dø i tilfælde af, at man er smittet med COVID-19, reelt er forskellig for personer med type 1- eller type 2-diabetes.

    Desuden mangler vi mere præcis viden, om hvor effektivt COVID-19 vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom hos personer med type 1- og type 2- diabetes, og hvad nye varianter af COVID-19 betyder for deres risiko for at blive alvorligt syge.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at uanset typen af diabetes er personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c >70 mmol/mol, og især ved samtidig svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Kan smitte med COVID-19 føre til udvikling af diabetes?

    Opdateret 23. marts 2022

    Det korte svar er, at der ikke er noget, som på nuværende tidspunkt dokumenterer, at COVID-19 i sig selv kan føre til, at man udvikler type 1- eller type 2-diabetes.

    Det lidt længere svar er, at man generelt ikke kan pege på én enkelt årsag til, hvorfor nogle mennesker udvikler diabetes. Det gælder også, hvis man bliver smittet med COVID-19.

    Forskerne bag en omfattende kortlægning af forskningsoversigter [Hartmann-Boyce] pointerer, at akut infektion, stress og steroider, som bliver brugt i behandlingen af COVID-19, kan føre til højt blodsukker.

    At skelne mellem nyopstået diabetes på grund af smitte med COVID-19 og nyopstået diabetes, som allerede var opstået, men bare ikke diagnosticeret før COVID-19 smitte, gør det vanskeligt at sige noget om årsagssammenhænge.

    Forskerne konkluderer, at der på nuværende tidspunkt hverken er evidens til at bekræfte eller afvise, at COVID-19 i sig selv kan udløse hverken type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

    Referencerne står i alfabetisk rækkefølge efter førsteforfatterens efternavn.

    Sidst opdateret: 23. marts 2022