Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Smitte og sygdomsforløb

Spørgsmål og svar om risikoen for at blive smittet eller blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes.

Indhold

    Smitterisiko

    COVID-19 smitter på samme måde som forkølelse og influenza: Ved at virus overføres fra luftvejene hos én person, som er smittet, og til en andens persons øjne, næse eller mund.

    Læs mere hos Sundhedsstyrelsen om, hvordan COVID-19 smitter og kan forebygges

    Forskere har forsøgt at undersøge, om nogle befolknings­grupper er i særlig risiko for at at blive smittet med COVID-19, herunder om personer med diabetes er i øget risiko for at blive smittet med COVID-19.

    Spørgsmål og svar

    Har personer med diabetes større risiko for at blive smittet med COVID-19?

    Opdateret 23. marts 2021

    Det korte svar er, at det ved vi ikke. En analyse fra Statens Serum Institut peger på, at personer med diabetes i foråret 2020 kan være blevet smittet lidt oftere end resten af den danske befolkning. Om det skyldtes diabetes eller andre forhold, som personer med diabetes havde til fælles, ved vi ikke.

    Det lidt længere svar er, at spørgsmålet ikke er blevet undersøgt i forskningsoversigter, og at der mangler information til at besvare spørgsmålet.

    Forskere fra Statens Serum Institut har lavet et enkeltstudie, hvor de analyserer, hvad der kende­tegnede personer, som blev testet positive med COVID-19 i foråret 2020 [Reilev]. Studiet viser:

    • At 11.122 danskere blev testet positive med COVID-19
    • At 878 med positive COVID-19 test havde diabetes svarende til 7,9 procent af alle, der blev testet positive med COVID-19

    Fra et tidligere studie ved vi, at cirka 5 procent af danskerne har diabetes [Carstensen].

    På den baggrund kunne det tyde på, at personer med diabetes blev smittet lidt oftere end resten af befolkningen (7,9 versus 5 procent).

    Flere forhold gør dog, at svaret kan være anderledes. Da ikke alle bliver testet, ved vi f.eks. ikke hvor mange danskere, der reelt er eller har været smittet COVID-19. Måske personer med diabetes oftere lader sig teste for COVID-19 end resten af befolkningen. Den slags og mere kan have betydning for, om beregningen overvurderer eller undervurderer risikoen for personer med diabetes.

    Hvad mangler vi viden om?

    Forskerne fra Statens Serum Institut fokuserede i deres studie på at undersøge risikoen for alvorlige forløb og død ved COVID-19 [Reilev]. De har altså ikke lavet en analyse af risikoen for smitte i forskellige befolkningsgrupper.

    Der er derfor ikke forskning, der kan give endeligt svar på, om personer med diabetes er i større risiko for at blive smittet med COVID-19 end den generelle befolkning.

    Har børn med diabetes større risiko for at blive smittet med COVID-19?

    Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

    Det korte svar er, at det ved vi ikke. Indtil videre er der ikke nogen undersøgelser, der viser, om personer, herunder børn, med diabetes bliver smittet oftere med COVID-19 end andre.

    Det lidt længere svar er, at spørgsmålet først kan besvares præcist, når vi har mere information.

    Hvad mangler vi viden om?

    For at kunne vurdere, om diabetes øger risikoen for, at børn bliver smittet med COVID-19, kræver det nemlig, at vi ved:

    • hvor mange børn, der bliver smittet med COVID-19
    • hvor stor en andel af de børn, som bliver smittet med COVID-19, der har diabetes
    • hvor stor en andel af børn i befolkningen, der har diabetes.

    Hvis andelen af børn, der bliver smittet med COVID-19 og samtidig har diabetes, er større end den andel af børn i befolkningen, som har diabetes, vil man kunne sige, at risikoen for at blive smittet med COVID-19 er større.

    Da ikke alle bliver testet, ved vi ikke, hvor mange der reelt er smittet COVID-19. Derfor kan man heller ikke sige noget om, hvor mange børn der bliver smittet og samtidig har diabetes.

    Sygdomsforløb

    Sygdomsforløbet med COVID-19 er forskelligt for person til person.

    Nogle oplever ingen symptomer, andre får lette symptomer som hoste, feber og alment ubehag. En lille gruppe oplever imidlertid et mere alvorligt og kompliceret sygdoms­forløb, som kræver indlæggelse og behandling på hospital.

    Forskere har undersøgt forskellige dimensioner af COVID-19-sygdoms­forløbet hos personer med diabetes.

    Spørgsmål og svar

    Har personer med diabetes større risiko for at blive indlagt, hvis de er smittet med COVID-19?

    Opdateret 23. marts 2021

    Det korte svar er, at der ser ud til at være større risiko for at blive indlagt, hvis man har diabetes og bliver smittet med COVID-19. Flere forhold gør det dog svært at konkludere, hvor stor risikoen er.

    Det lidt længere svar indebærer en forklaring af, hvad der skal til for at besvare spørgsmålet.

    For at kunne vurdere risikoen skal vi både kende:

    • Andelen af personer i den generelle befolkning, som har COVID-19, og hvor mange af disse, som bliver indlagt
    • Andelen af personer, som har COVID-19 og diabetes, og hvor mange af disse, som bliver indlagt.

    Hvis der er flere med diabetes blandt de indlagte end blandt dem med COVID-19 i den generelle befolkning, vil det tyde på, at risikoen for indlæggelse er større, når man har diabetes.

    Et dansk studie fra Statens Serum Institut om, hvad der kende­tegnede personer indlagt med COVID-19 i foråret (februar-april) 2020 viser, at 11.122 personer blev konstateret smittet med COVID-19 [Reilev]. Blandt dem blev 2.254 personer indlagt, og af dem havde 19 procent (436 personer) diabetes.

    Da vi ved, at cirka fem procent af den danske befolkning har diabetes [Carstensen], er der altså relativt flere med diabetes blandt de indlagte end i den generelle befolkning. Det indikerer, at diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

    En metaanalyse af 83 studier fra Kina, Europa og USA finder, at i Europa og USA havde 16-30 procent af de indlagte med COVID-19 samtidig også diabetes, mens det i Kina kun gjaldt 10-12 procent af de indlagte [Mantovani].

    Hvor mange flere, de indlagte med diabetes udgør i forhold til den generelle befolkning i hvert land, varierer. I USA vurderer man, at 13 procent af befolkningen har diabetes [CDC]. Her ser diabetes ud til at øge risikoen for indlæggelse, hvis man sammen­ligner med de 16-30 procent.

    I Kina vurderer man, at cirka 11 procent af befolkningen har diabetes [Wang]. Sammen­lignet med de 10-12 procent af indlagte med COVID-19 i Kina, som også havde diabetes, er der her ikke tegn på, at diabetes øger risikoen for indlæggelse.

    Hvad mangler vi viden om?

    For med sikkerhed at kunne vurdere, hvor stor risikoen reelt er for at blive indlagt med COVID-19, når man har diabetes, mangler vi stadig en del viden. Uden den viden er der risiko for både at over- eller under­vurdere, om det at have diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

    Det kræver, som før nævnt, at vi kender det reelle antal COVID-19 smittede, både generelt i befolkningen og blandt personer med diabetes. Den viden er nødvendig for, at vi kan vurdere, hvor stor en andel de indlagte udgør af alle smittede.

    Muligheden for at kende det reelle antal smittede afhænger i midlertidig af, hvilken test­strategi man har, og af om man over tid ændrer strategien.

    I Danmark tester vi i dag mange flere for COVID-19, end vi gjorde i foråret. Vi finder derfor i dag flere smittede, som kun har haft få eller slet ingen symptomer. Det betyder, at andelen af smittede, som indlægges, er mindre i dag end i starten af epidemien. Om det også gælder for personer med diabetes, har vi ikke viden om.

    For det andet kan kriterierne for indlæggelse med COVID-19 have betydning, når man skal vurdere risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

    Forskelle i indlæggelses­kriterier i forskellige lande kan gøre det svært at sammenligne andelen af indlagte med COVID-19 i forskellige lande.

    På samme måde kan ændringer i indlæggelses­kriterier over tid gøre det svært at vurdere ændringer i antal indlagte over en længere periode. Eksempelvis var sundheds­systemerne i nogle lande i starten af pandemien meget overbelastede. Det kan have betydet, at man skulle være mere syg, end man skal i dag, for at blive indlagt.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Statens Serum Institut har igangsat et stort projekt, som kan give os bedre mulighed for at forstå risici ved COVID-19 og muligvis diabetes. Projektet hedder 'Vi tester Danmark'.

    Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere for personer med diabetes?

    Opdateret 23. marts 2021

    Det korte svar er, at personer med kroniske sygdomme, herunder diabetes, generelt er i højere risiko for at blive hårdere ramt af virus­infektioner end andre. Det gælder efter alt at dømme også for COVID-19.

    Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser peger i retning af, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 og indlagt på en intensivafdeling eller dø, kan være 2-3 gange højere for personer med diabetes [Huang, Lou, Mesas].

    Studierne, som ligger til grund for metaanalyserne, er primært baseret på data fra kinesiske hospitaler.

    Et enkeltstudie fra Statens Serum Institut viser, at 23 procent af 314 indlagte på intensivafdeling i foråret (februar-april) 2020 havde diabetes. Forskere bag et andet dansk enkeltstudie fandt, at 21 procent af de indlagte på intensivafdelingerne havde diabetes [Haase]. Til sammenligning er cirka 5 procent af danskerne diagnosticeret med diabetes [Carstensen].

    På den baggrund udregnede forskerne fra Statens Serum Institut, at personer med diabetes i Danmark havde 1,8 gange højere risiko for at blive indlagt på en intensivafdeling med COVID-19 end den generelle befolkning [Reilev].

    Det er vigtigt at huske, at en del personer med diabetes også har andre sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme eller kronisk obstruktiv lunge­sygdom (KOL). Det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, hvilke sygdomme der har den største indflydelse på risikoen for at opleve et alvorligt forløb. Studiet fra Statens Serum Institut tyder dog på, at flere jo sygdomme, des større er risikoen for at opleve et alvorligt forløb med COVID-19 [Reilev].

    Læs mere under spørgs­målet om risiko ved følge­sygdomme til diabetes og COVID-19


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Er risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19, forskellig for personer med type 1- og type 2-diabetes?

    Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

    Det korte svar er, at det ved vi ikke. På nuværende tidspunkt er der ikke udgivet forskningsoversigter, som kan svare på, om COVID-19-smittede personer med type 1-diabetes har større eller mindre risiko for at dø end COVID-19-smittede personer med type 2-diabetes.

    Det lidt længere svar er, at der kun er lavet få studier, som har kigget på forskellen på risikoen for at dø med COVID-19 hos personer med type 1- og type 2-diabetes. I to engelske studier har forskerne undersøgt en række faktorer, som kan have betydning for dødeligheden af COVID-19, når man har type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

    Det ene studie [Holman] viser, at ved type 1-diabetes var risikoen for at dø 2,2 gange højere, hvis langtids­blodsukkeret var meget højt (HbA1c over 86 mmol/mol) sammen­lignet med et lavere langtids­blodsukker (HbA1c  over 53 mmol/mol). Ved type 2-diabetes var risikoen 1,6 gange højere for at dø, hvis langtidsblodsukkeret var højt.

    Studiet indikerer altså, at et højt langtids­blodsukker muligvis øger risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19. Studiet kan dog ikke give svar på, om dødeligheden ved COVID-19 reelt er højere for personer med type 1-diabetes end for personer type 2-diabetes. Det skyldes, at forskellen i risikoen for type 1-diabetes og type 2-diabetes er statistisk usikker.

    Det andet studie [Barron] finder, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med diabetes (alle typer) end blandt personer uden diabetes. For personer med diabetes viste studiet desuden, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med type 1-diabetes sammenlignet med type 2-diabetes.

    Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Forskerne tager blandt andet ikke højde for, om der blandt personer med type 1-diabetes rent faktisk var flere, der var smittet med COVID-19, end blandt personer med type 2-diabetes.

    Hvad mangler vi viden om?

    Uden viden om, hvor stor en andel af personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes, der er smittet med COVID-19, kan man ikke svare på, om risikoen for at dø i tilfælde af, at man er smittet med COVID-19, reelt er forskellig for personer med type 1- eller type 2-diabetes.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at uanset diabetestype er personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c >70 mmol/mol, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Sidst opdateret: 16. december 2020

    Referencer