Mental sundhed

Hvilke bekymringer og frustrationer oplever personer med diabetes under COVID-19-pandemien?

Opdateret 12. februar 2021

Det korte svar er, at en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt personer med diabetes fra foråret 2020 har vist, at det at være og blive behandlet som en særlig risikogruppe kan skabe bekymringer.

Ændringer, som COVID-19-pandemien har medført for hverdagslivet og mulighederne for at håndtere sin diabetes, som man plejer, kan også føre til bekymringer.

Det lange svar er, at vi ikke kender til forskningsoversigter, hvor man undersøgt emnet. I et dansk enkeltstudie har forskere dog ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med 471 danskere med diabetes undersøgt, hvordan de oplevede COVID-19-nedlukningen af Danmark i foråret 2020 [Joensen].

De mest almindelige bekymringer, som deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen angav, var:

• Risikoen for at opleve et alvorligt sygdomsforløb, hvis man skulle blive smittet med COVID-19
• At blive kategoriseret som en gruppe, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19
• Konsekvenserne for håndteringen af ens diabetes, hvis man skulle blive syg med COVID-19.

Andre bekymringer relaterede sig til:

• Betydningen af svingende blodsukker for et eventuelt COVID-19-sygdomsforløb
• Håndteringen af ens diabetes, hvis man skulle blive indlagt med COVID-19
• Ændrede muligheder for at dyrke motion og påvirkning af spisevaner
• Risikoen for ikke at have adgang til den nødvendige diabetesmedicin og andet diabetesrelateret udstyr under nedlukningen.

Ikke alle deltagerne i undersøgelserne oplevede ovenstående bekymringer, og nogle oplevede ikke bekymringer i særlig høj grad.

Forskerne fandt dog, at kvinder og personer med type 1-diabetes betydeligt oftere angav, at de var bekymrede. Men også mænd og personer med type 2-diabetes oplevede at have bekymringer.

Forskerne interviewede også otte personer med type 1-diabetes, 11 med type 2-diabetes og én med LADA. Formålet var at undersøge, hvordan de oplevede nedlukningen i foråret 2020 [Grabowski; Grabowski]. På den baggrund fandt forskerne blandt andet, at:

• Personer med type 1-diabetes oplevede generelt sig selv som stærke personer, som var gode til at håndtere livet med diabetes. Med COVID-19 begyndte samfundet og folk omkring dem pludseligt at behandle dem som en sårbar gruppe. Selvom de anerkendte, at de kunne være i særlig risiko, hvis de blev syge med COVID-19, følte de sig som udgangspunkt ikke sårbare eller skrøbelige.
• Personer med type 2-diabetes tog COVID-19 seriøst som en pandemi, men gav generelt udtryk for, at de ikke opfattede sig selv som tilhørende en særlig risikogruppe for COVID-19 på grund af deres type 2-diabetes.

Hvad mangler vi viden om?

Da de danske studier er fra foråret 2020, hvor COVID-19 stadig var en ny og relativt ukendt sygdom, er det ikke sikkert, at bekymringerne er de samme under den anden nedlukning i vinteren 2020-21, tiden imellem nedlukningerne, eller når det danske samfund åbner op igen.

Hvordan påvirker COVID-19 hverdagen for personer med diabetes?

Opdateret 12. februar 2021

Det korte svar er, at forskerne bag et dansk studie baseret på interview med personer med diabetes beskriver, hvordan COVID-19-pandemien har berørt personer med diabetes. F.eks. hvordan pandemien har ændret deres motions- og kostvaner, påvirket blodsukkeret og forandret måden, de har opfattet sig selv på.

Det lidt længere svar er, at COVID-19-pandemien har medført, at langt de fleste mennesker har måttet ændre hverdagsrutiner. For personer med diabetes kan ændringer i hverdagen give særlige udfordringer.

Vi kender ikke til forskningsoversigter, hvor det er undersøgt, hvad personer med diabetes har gjort for at tilpasse deres liv med diabetes til COVID-19-situationen.

I et dansk enkeltstudie har forskere [Grabowski; Grabowski] interviewet i alt 20 personer med diabetes (otte med type 1-diabetes, 11 med type 2-diabetes og en enkelt med LADA) om, hvordan nedlukningen i foråret 2020 ændrede deres hverdag. De mest almindelige ændringer var:

• Ændrede motionsvaner, f.eks. at bruge mere tid i haven, deltage i onlinebaseret fitness og yoga samt at ændre tidspunkter for eller helt afholde sig fra at lave motion uden for hjemmet for at minimere risikoen at møde andre mennesker, som kunne smitte med COVID-19.
• Større brug af sociale medier til at få social kontakt, finde gensidig støtte og forståelse samt udveksle oplevelser og gode råd med andre i samme situation.
• Mere svingende blodsukker på grund af ændrede rutiner. For dem, som tog insulin, gav det anledning til ændringer i doseringen af insulin.
• Ændring i omverdens opfattelse, f.eks. ved, at andre blev overbeskyttende og behandlede dem som sårbare, selvom de så sig selv som stærke personer, og ikke nødvendigvis følte sig i særlig risiko for COVID-19. Her hjalp det nogle at tænke på, at andres bekymring var et udtryk for, at de holdt af personen med diabetes.
• Anledning til at opnå personlige mål, f.eks. ved at fokusere på at tabe sig eller lære at bruge en insulinpumpe.
• Hygge mere om sig selv, f.eks. ved oftere at tillade sig selv søde sager, alkohol og dyrke mindre motion. Også selvom det kunne måles på blodsukkeret og eventuelt få konsekvenser på sigt.

I interviewene gav pensionister, hvis dagligdag i forvejen indebar meget tid hjemme, udtryk for, at COVID-19-pandemien ikke havde ændret meget i deres hverdag. Yngre personer med type 1-diabetes forklarede derimod, at pandemien i høj grad påvirkede deres liv.

Hvad mangler vi viden om?

Det danske studier er fra foråret 2020, hvor COVID-19 stadig var en ny og relativt ukendt sygdom. Det er derfor ikke sikkert, at ændringerne for hverdagen er de samme under nedlukningen i vinteren 2020-21, tiden imellem nedlukningerne, eller når det danske samfund åbner op igen.

Hvis man skal finde ud af, hvor mange der har oplevet hvilke ændringer i hverdagen, er der brug for spørgeskemaundersøgelser blandt mange flere personer med diabetes.

Hvilke psykosociale konsekvenser oplever personer med diabetes på grund af isolation under en pandemi som COVID-19?

Opdateret 12. februar 2021

Det korte svar er, at vi ikke ved ret meget om, hvordan det at isolere sig for at undgå at blive smittet påvirker personer med diabetes.

Forskning i konsekvenserne af tvungen karantæne viser, at karantæne kan påvirke folks mentale trivsel og føre til dårligt humør og irritabilitet. Tvungen karantæne bliver i nogle situationer brugt for at undgå, at personer, som (måske) er smittet, smitter andre. F.eks. når man er nær kontakt til en smittet eller efter en udlandsrejse.

Forskning i frivillig isolation er til gengæld begrænset.

Det lidt længere svar er, at dårligt humør og irritabilitet er almindelige reaktioner blandt personer i karantæne. Nogle oplever også søvnløshed, vrede eller at blive følelsesmæssigt udkørt. Symptomer på stress og depression kan også forekomme. I enkelte tilfælde oplever nogle til gengæld karantænen som en lettelse.

Forskningen på området er samlet i en forskningsoversigt, som peger på, at en række ting kan have betydning for, hvordan ens humør og mentale helbred kan blive påvirket af at være i karantæne [Brooks]:

• Længden af karantænen. Jo længere tid man er i karantæne, jo mere belastende kan det opleves.
• Graden af frygt for smitte. Enten ved, at man frygter at være blevet smittet selv eller være kommet til at smitte andre.
• Graden af frustrationer og kedsomhed på grund af fraværet af hverdags­rutiner og manglende social og fysisk kontakt.
• Manglende eller uklar information og vejledning fra sundheds­myndigheder.

En karantæne kan også være mentalt belastende, hvis man oplever, at den påvirker ens privatøkonomi. F.eks. hvis man mister sit job. Økonomiske og mentale konsekvenser kan vare ved efter, at karantænen er afsluttet, og personer med lav indkomst kan være særligt sårbare.

Forskning fra Canada i forbindelsen med SARS-epidemien i 2003 peger dog på, at arbejds­givere og et offentligt socialt sikkerhedsnet kunne afbøde den økonomiske stress for mange.

Et tema i forskningen er desuden stigmatisering af personer, der har været i karantæne. Nogle fortæller, at andre mennesker, efter karantænen var afsluttet, behandlede dem anderledes. De undgik dem, takkede nej til invitationer, virkede bange eller mistænksomme eller kom med kritiske kommentarer. For minoritets­grupper kan det føre til, at de bliver udsat for diskriminerende fordomme.

Det er usikkert, hvor meget af den forskning vi har beskrevet om karantæne og isolation, der kan overføres til den nuværende COVID-19-pandemi. Det er også uvist, om det gælder personer med diabetes.

Hvor kan man få hjælp og gode råd om at sikre sin mentale sundhed?

Opdateret 12. februar 2021

Hvis man har diabetes og på grund af COVID-19-pandemien føler sig tynget af situationen, kan man kontakte sine diabetesbehandlere eller praktiserende læge for at få hjælp.

Derudover kan der være der gode råd og støtte at hente her:

• Hos Sundhedsstyrelsen kan man finde gode råd om trivsel og mental sundhed under COVID-19-pandemien.
• Hos Diabetesforeningen kan man tale med diabetesrådgivere om ens konkrete situation og blandt andet finde inspiration til coronamotion.
• Hos Psykiatrifonden kan man finde råd om angst for corona.
• Røde Kors tilbyder via initiativet Røde Kors Parat hjælp med indkøb, hundeluftning, afhentning af pakker og medicin eller andre praktiske gøremål. Desuden kan man via initiativet SnakSammen tale med frivillige fra Røde Kors om stort og småt.