Hvilke psykosociale konsekvenser oplever personer med diabetes på grund af isolation under en pandemi som COVID-19?
Opdateret 12. februar 2021
Det korte svar er, at vi ikke ved ret meget om, hvordan det at isolere sig for at undgå at blive smittet påvirker personer med diabetes.
Forskning i konsekvenserne af tvungen karantæne viser, at karantæne kan påvirke folks mentale trivsel og føre til dårligt humør og irritabilitet. Tvungen karantæne bliver i nogle situationer brugt for at undgå, at personer, som (måske) er smittet, smitter andre. F.eks. når man er nær kontakt til en smittet eller efter en udlandsrejse.
Forskning i frivillig isolation er til gengæld begrænset.
Det lidt længere svar er, at dårligt humør og irritabilitet er almindelige reaktioner blandt personer i karantæne. Nogle oplever også søvnløshed, vrede eller at blive følelsesmæssigt udkørt. Symptomer på stress og depression kan også forekomme. I enkelte tilfælde oplever nogle til gengæld karantænen som en lettelse.
Forskningen på området er samlet i en forskningsoversigt, som peger på, at en række ting kan have betydning for, hvordan ens humør og mentale helbred kan blive påvirket af at være i karantæne [Brooks]:
- Længden af karantænen. Jo længere tid man er i karantæne, jo mere belastende kan det opleves.
- Graden af frygt for smitte. Enten ved, at man frygter at være blevet smittet selv eller være kommet til at smitte andre.
- Graden af frustrationer og kedsomhed på grund af fraværet af hverdagsrutiner og manglende social og fysisk kontakt.
- Manglende eller uklar information og vejledning fra sundhedsmyndigheder.
En karantæne kan også være mentalt belastende, hvis man oplever, at den påvirker ens privatøkonomi. F.eks. hvis man mister sit job. Økonomiske og mentale konsekvenser kan vare ved efter, at karantænen er afsluttet, og personer med lav indkomst kan være særligt sårbare.
Forskning fra Canada i forbindelsen med SARS-epidemien i 2003 peger dog på, at arbejdsgivere og et offentligt socialt sikkerhedsnet kunne afbøde den økonomiske stress for mange.
Et tema i forskningen er desuden stigmatisering af personer, der har været i karantæne. Nogle fortæller, at andre mennesker, efter karantænen var afsluttet, behandlede dem anderledes. De undgik dem, takkede nej til invitationer, virkede bange eller mistænksomme eller kom med kritiske kommentarer. For minoritetsgrupper kan det føre til, at de bliver udsat for diskriminerende fordomme.
Det er usikkert, hvor meget af den forskning vi har beskrevet om karantæne og isolation, der kan overføres til den nuværende COVID-19-pandemi. Det er også uvist, om det gælder personer med diabetes.