Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Forskelle i risiko

Spørgsmål og svar om diabetes­relevante risikofaktorer, der kan øge risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Indhold

    COVID-19 udvikler sig forskelligt hos forskellige befolknings­grupper.

    Forskningen har vist, at en række faktorer, som er relevante for personer med diabetes, muligvis kan øge risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19.

    Nedenfor kan man læse mere om, hvad vi ved fra forskningen om COVID-19 sygdomsforløb i forhold til en række risikofaktorer relevante for personer med diabetes.

    Svarene tager især udgangspunkt i forskningsoversigter, som samler resultaterne af mange studier. Ved at bruge forskningsoversigter kan man være mere sikker på konklusionerne. Det betyder dog samtidig, at der vil være en forsinkelse, i forhold til hvad de nyeste enkeltstudier viser, fordi de endnu ikke er blevet samlet i forskningsoversigter.

    Spørgsmål og svar

    Er risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19, forskellig for personer med type 1- og type 2-diabetes?

    Opdateret 4. februar 2022

    Det korte svar er, at det er usikkert, men at personer med type 1-diabetes muligvis har en højere risiko for at dø med COVID-19 end personer med type 2-diabetes. Risikoen er dog forhøjet både for personer type 1-diabetes eller type 2-diabetes sammenlignet med den generelle befolkning.

    Det lidt længere svar er, at der kun er lavet få studier, hvor man har undersøgt forskelle i risikoen for at dø med COVID-19 hos personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes. Det konkluderer forskerne bag en kortlægning af forskningsoversigter om emnet [Hartmann-Boyce].

    Forskerne bag kortlægningen vurderer på baggrund af de få studier, som foreligger, at både personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes har større risikoen for at dø med COVID-19 end den generelle befolkning, men at risikoen er højere med type 1-diabetes end type 2-diabetes.

    I et engelsk studie [Holman] har forskere undersøgt en række forhold, som kan have betydning for dødeligheden af COVID-19, når man har enten type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

    For begge grupper så det ud til, at højere alder, højt langtidsblodsukker (HbA1c over 86 mmol/mol), fremskreden nyresygdom og tidligere blodprop eller hjertestop øgede risikoen for at dø med COVID-19.

    Forskernes analyser kan også tyde på, at der er større risiko for personer med type 1-diabetes end personer med type 2-diabetes. Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Forskerne tog blandt andet ikke højde for, om der blandt personer med type 1-diabetes rent faktisk var flere, der var smittet med COVID-19, end blandt personer med type 2-diabetes.

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19 er for personer med diabetes ved forskellige varianter og i forhold til, om man er vaccineret eller ej.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Hvad mangler vi viden om?

    Uden viden om, hvor stor en andel af personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes, der er smittet med COVID-19, kan man ikke svare på, om risikoen for at dø i tilfælde af, at man er smittet med COVID-19, reelt er forskellig for personer med type 1- eller type 2-diabetes.

    Desuden mangler vi mere præcis viden, om hvor effektivt COVID-19 vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom hos personer med type 1- og type 2- diabetes, og hvad nye varianter af COVID-19 betyder for deres risiko for at blive alvorligt syge.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at uanset typen af diabetes er personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c >70 mmol/mol, og især ved samtidig svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere, hvis man har følgesygdomme til diabetes?

    Opdateret 7. februar 2022

    Det korte svar er, at det er sandsynligt, at man kan blive mere alvorligt syg med COVID-19, hvis man har følge­sygdomme til diabetes som forhøjet blodtryk, hjerte-kar- eller nyre­sygdomme.

    Læs mere om følge­sygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes

    Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at personer indlagt med et alvorligt COVID-19-forløb ofte har forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme eller nyre­sygdomme [Espinosa, Luo, Mesas, Zhou].

    Det samme gælder sandsynligvis for personer, med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som er uden direkte relation til diabetes [Luo, Mesas].

    Det fremgår dog ikke af meta­analyserne, hvordan det at have flere sygdomme samtidig påvirker risikoen. Kun i få studier forskere har undersøgt risikoen ved diabetes og samtidige følge­sygdomme. Det er derfor svært at vurdere, om følge­sygdomme til diabetes øger risikoen for et alvorligt forløb, udover den risiko der er, når man har diabetes [Harmann-Boyce].

    Et enkeltstudie lavet af forskere fra Statens Serum Institut tydede dog på, at jo flere sygdomme man havde, des større var risikoen for at få et alvorligt forløb med COVID-19 [Reilev].

    Forskerne vurderede, at de sygdomme, der medførte størst risiko for et alvorligt COVID-19-forløb, er:

    • diabetes
    • forhøjet blodtryk
    • hjerte- og lungesygdomme.

    Undersøgelsen dækkede 314 personer indlagt på intensiv­afdelingerne med COVID-19 i Danmark i foråret 2020.

    Samlet set, er det sandsynligt, at personer med diabetes, der samtidig har forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, nyre­sygdomme eller kronisk obstruktiv lunge­sygdom (KOL) har en større risiko for at blive alvorligt syge sammen­lignet med dem, som ikke har disse sygdomme.

    Hvad mangler vi viden om?

    Der er brug for mere forskning, før man kan sige noget mere præcist om risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 hos personer med diabetes og følge­sygdomme til diabetes.

    For at kunne besvare spørgsmålet præcist, er man nødt til at vide:

    • hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som også har diabetes
    • hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som har diabetes og samtidig en eller flere følge­sygdomme til diabetes.

    Desuden mangler vi mere præcis viden, om hvor effektivt COVID-19 vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom hos personer med diabetes, og hvad nye varianter af COVID-19 betyder for deres risiko for at blive alvorligt syge.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset typen af diabetes, og især ved samtidig svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller nyre­sygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Derudover vurderer Sundhedsstyrelsen, at personer med hjerte-kar- eller nyre­sygdomme er i øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 11-17) for disse vurderinger og risikoen ved andre kroniske sygdomme

    Hvilken betydning har langtids­blodsukkeret (HbA1c) for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

    Opdateret 4. februar 2022

    Det korte svar er, at et højt langtids­blodsukker (HbA1c) muligvis øger risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19.

    Man ved, at højt langtids­blodsukker (HbA1c) generelt betyder, at kroppen har sværere ved til at bekæmpe infektioner. Man kan derfor antage, at et højt langtids­blodsukker også øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19. På den anden side kan infektioner og nogle former for behandling af COVID-19 påvirke blodsukkeret.

    Muligvis er det både sådan, at langtidsblodsukkeret påvirker ens risiko ved COVID-19, og at alvorlig COVID-19 påvirker langtidsblodsukkeret.

    Der er behov for flere studier for at kunne sige noget med sikkerhed.

    Læs mere om langtids­blodsukker (HbA1c) ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

    Det lidt længere svar er, at man kun i 8 forskningsoversigter har set på betydningen af langtids­blodsukkeret (HbA1c) for at blive alvorligt syg med COVID-19 [Hartmann-Boyce]. Forskerne konkluderer i alle 8 forskningsoversigter, at højt langtids­blodsukker (HbA1c) ser ud til at øge risikoen for et alvorligere forløb med COVID-19. Vurderingerne er dog baseret på få studier.

    Et stort engelsk enkeltstudie [Holman] af personer med diabetes peger f.eks. på, at risikoen for at dø med COVID-19 stiger, jo højere langtids­blodsukkeret er. I studiet finder forskerne, at risikoen for at dø med COVID-19 ser ud til at være særligt markant ved et meget højt langtids­blodsukker på over 86 mmol/mol.

    De fleste analyser er dog udfordret af, at forskerne oftest kun har data på langtidsblodsukkeret under indlæggelse. Forskerne har sjældent data, der viser, om blodsukkeret var højt inden sygdom og indlæggelse med COVID-19.

    Det er afgørende, fordi infektioner og nogle former for behandling for COVID-19 påvirker blodsukkeret.

    Det er derfor svært at konkludere, om højt langtidsblodsukker (HbA1c) øger risikoen for alvorlig forløb med COVID-19. Eller om det omvendt er COVID-19, hospitalsindlæggelse og den følgende behandling øger langtidsblodsukkeret (HbA1c). Begge dele gør sig muligvis gældende [Hartmann-Boyce].

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19 er for personer med diabetes ved forskellige varianter og i forhold til, om man er vaccineret eller ej.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19 er for personer med diabetes ved forskellige varianter og i forhold til, om man er vaccineret eller ej.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Hvad mangler vi viden om?

    For med større sikkerhed at kunne vurdere betydningen af langtidsblod­sukkeret for et COVID-19-sygdoms­forløb kræver det, at man har flere og gerne store studier, der undersøger sammenhængen.

    Det kræver, at studierne har oplysninger om:

    • Langtidsblod­sukkeret hos personer med diabetes, som har et alvorligt forløb med COVID-19
    • Langtidsblod­sukkeret hos personer med diabetes, som ikke har et alvorligt forløb med COVID-19.

    Man ved, at højt blod­sukker generelt kan medføre, at kroppen har sværere ved at bekæmpe infektioner. Desuden øger et højt langtids­blodsukker risikoen for at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

    Ud fra et forsigtigheds­princip kan man derfor antage, at et højt langtids­blodsukker øger risikoen for at opleve et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Et andet forbehold er, at vi mangler mere præcis viden, om hvor effektivt COVID-19 vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom hos personer med diabetes, og hvad nye varianter af COVID-19 betyder for deres risiko for at blive alvorligt syge.


    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset typen af diabetes, og især ved samtidig svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

    Hvilken betydning har alder for risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19?

    Opdateret 4. februar 2022

    Det korte svar er, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 stiger med alderen. Risikoen stiger sandsynligvis endnu mere, hvis man har kroniske sygdomme som diabetes.

    Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at risikoen for at blive alvorligt syg og muligvis dø med COVID-19 stiger med alderen (fra cirka 60 år og ældre), når man samtidig har diabetes [Huang, Mantovani, Mesas].

    Et enkelt­studie fra Statens Serum Institut analyserede data for alle 314 danskere, der blev diagnosticeret med COVID-19 i februar til maj 2020 [Reilev]. Her fandt forskerne også, at risikoen for at opleve alvorlige sygdoms­forløb med COVID-19 stiger med alderen. Det gælder fra man er omkring 60 år, og særligt hvis man er 70 år eller ældre. Det er bekræftet af et andet dansk studie [Haase].

    Analysen fra Statens Serum Institut peger desuden på, at risikoen ved højere alder stiger yderligere, jo flere sygdomme man har, herunder diabetes.

    Da mange med diabetes udvikler følge­sygdomme med alderen, må man antage, at en større andel af personer med diabetes vil have flere kroniske sygdomme i takt med, at de bliver ældre, end tilfældet er i den generelle befolkning. At have flere sygdomme øger sandsynligvis risikoen for alvorlig forløb og død yderligere, hvis man er smittet med COVID-19 [Mesas, Reilev, Haase].


    Sundheds­styrelsen vurderer, at personer over 70 år og særligt personer over 85 årer i særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19. Desuden er personer over 65 år, som samtidig har én eller flere kroniske sygdomme, også i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Endelig vurderer Sundheds­styrelsen, at risikoen for alvorlig sygdom stiger med alderen.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9) for denne vurdering

    Øger overvægt risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes?

    Opdateret 3. februar 2022

    Det korte svar er, at svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, uanset om man har diabetes eller ej. Det samme ser ud til at gælde for undervægt (BMI under 18,5 kg/m2).

    Det lidt længere svar er, at forskerne bag en omfattende forskningsoversigt med 54 studier konkluderer, at overvægt i sig selv øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 og for at dø med COVID-19 [Mahamat-Saleh].

    Ifølge forskerne havde personer med et BMI på 22-24 kg/m2 den laveste risiko for alvorlig sygdom og død, og at risikoen steg jo højere et BMI, man havde. Resultaterne antydede dog også, at undervægt (BMI under 18,5 kg/m2) øgede risikoen for alvorlig sygdom og død med COVID-19.

    Hos personer med diabetes tyder overvægt og undervægt også på at være en risiko­faktor for at blive alvorligt syg og for at dø med COVID-19. Det viser flere enkeltstudier:

    Forskerne bag et enkeltstudie fra Frankrig [Cariou] fandt, at personer med diabetes og et BMI på over 30 (svær overvægt) havde en øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Et andet studie fra England [Holman] tyder på, at personer med diabetes og et BMI på over 35 (meget svær overvægt) og under 20 (undervægt) havde en øget risiko for at dø med COVID-19.

    Nye varianter af COVID-19 virus opstår og breder sig løbende. Hver variant opfører sig forskelligt og giver forskellige grader af risiko for at blive alvorligt syg, også hos personer med diabetes og hos over- og undervægtige.

    Den beskyttende effekt af vacciner kan også variere i forhold til virusvarianterne. Det kan derfor være svært at give et fast svar på, hvor meget større risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 er for personer med diabetes ved forskellige varianter og i forhold til, om man er vaccineret eller ej.

    Da COVID-19 vaccinerne indtil videre har vist at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom med COVID-19 anbefaler eksperter og myndigheder, at alle og især personer, som er i særlige risiko, bliver vaccineret mod COVID-19. Det gælder også for personer med diabetes.

    Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor overvægt øger risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19. Mulige forklaringer er blandt andet [Popkin, Tamara]:

    • Overvægt øger risikoen for at have nedsat lunge­kapacitet (f.eks. fordi vægten øger presset på lungerne).
    • Overvægt kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe infektionen på en hensigts­mæssig måde.

    Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med et BMI på over 35 samt personer med et BMI over 30, som samtidig har en eller flere kroniske sygdomme, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

    Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9) for denne vurdering

    Hvad betyder COVID-19 for gravide, der har diabetes?

    Opdateret 3. januar 2022

    Det korte svar er, at langt de fleste gravide, som bliver smittet med COVID-19, har et ukompliceret forløb uden behov for indlæggelse. Gravide har dog en lidt højere risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19.

    Sygdom under graviditeten kan desuden øge risikoen for det ufødte barn og for at føde for tidligt. Det gælder især for gravide, som samtidig har diabetes, hjerte-kar-sygdomme, astma, svær overvægt eller som er over 35 år.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide og ammende bliver vaccineret mod COVID-19, da det mindsker risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 - også hos gravide.

    Det lidt længere svar er, at gravide har en lidt større risiko for at blive indlagt med COVID-19. Langt de fleste gravide, som bliver smittet med COVID-19, har dog et ukompliceret forløb uden behov for indlæggelse.

    På baggrund af en forskningsoversigt [Allotey] med flere internationale studier fandt forskerne, at gravide med COVID-19 havde en lidt større risiko (cirka 4 procent større) for at blive indlagt på en intensiv­afdeling i løbet af deres graviditet, sammenlignet med gravide, der ikke var smittet med COVID-19.

    Forskerne fandt også, at risikoen for at føde for tidligt (før uge 37) muligvis var lidt større (cirka 6 procent større) for gravide med COVID-19.

    Nyfødte af mødre med COVID-19 var ifølge forskerne ikke i særlig risiko.

    Der var dog tegn på, at nyfødte af gravide med COVID-19 oftere blev indlagt på en intensivafdeling for nyfødte [Allotey].

    Forskere bag en anden international forsknings­oversigt [Turan] fandt, at indlæggelse af nyfødte stort set kun skete i de sjældne tilfælde, hvor moderen havde et alvorligt COVID-19 forløb under fødslen. De bemærkede, at indlæggelserne næppe skete på grund af nødvendighed, men snarere ud fra et forsigtighedshensyn.

    I begge forskningsoversigter [Allotey, Turan] konkluderer forskerne, at risikoen for, at gravide, som er smittet med COVID-19, oplever komplikationer, er større, hvis den gravide er over 35 år, har et højt BMI (30-35 eller højere), har kronisk forhøjet blodtryk og/eller diabetes.


    Sundhedsstyrelsen betragter ud fra et forsigtigheds­princip gravide som en risiko­gruppe i forhold til COVID-19.

    Læs mere i Sundhedsstyrelsens risikovurdering (side 19)

    Læs Sundhedsstyrelsens notat om COVID-19 vaccination af gravide

    Har børn med diabetes en højere risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19 i forhold til børn uden diabetes?

    Opdateret 7. februar 2022

    Det korte svar er, at der indtil videre ikke er forskning om COVID-19 hos børn med diabetes, der giver anledning til at tro, at de er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19.

    Børn med dårligt reguleret diabetes vurderes dog af Sundhedsstyrelsen og Dansk Pædiatrisk Selskab at være i øget risiko.

    Det lidt længere svar er, at børn generelt har et mildere sygdoms­forløb med COVID-19 (nogle gange helt uden at få symptomer på sygdommen), og at kun meget få børn med COVID-19 er døde [Ludvigsson].

    Nogle forskere [Hartmann-Boyce] fremhæver, at hvis risikoen var markant hos børn med diabetes, så ville der i dag være udgivet studiet, der tydede på det.

    De studier, der indtil videre er gennemført, giver da heller ikke anledning til at tro, at børn med diabetes har en særlig risiko for at blive alvorligt syge [se for eksempel Gudbjartsson, Lu, Parri, Streng, Zimmermann].

    Dansk Pædiatrisk Selskab og Sundhedsstyrelsen vurderer, at kun børn med dårligt reguleret diabetes er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. 

    Referencerne står i alfabetisk rækkefølge efter førsteforfatterens efternavn.

    Sidst opdateret: 4. februar 2022