Forskelle i risiko

Er risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19, forskellig for personer med type 1- og type 2-diabetes?

Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at det ved vi ikke. På nuværende tidspunkt er der ikke udgivet forskningsoversigter, som kan svare på, om COVID-19-smittede personer med type 1-diabetes har større eller mindre risiko for at dø end COVID-19-smittede personer med type 2-diabetes.

Det lidt længere svar er, at der kun er lavet få studier, som har kigget på forskellen på risikoen for at dø med COVID-19 hos personer med type 1- og type 2-diabetes. I to engelske studier har forskerne undersøgt en række faktorer, som kan have betydning for dødeligheden af COVID-19, når man har type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

Det ene studie [Holman] viser, at ved type 1-diabetes var risikoen for at dø 2,2 gange højere, hvis langtids­blodsukkeret var meget højt (HbA1c over 86 mmol/mol) sammen­lignet med et lavere langtids­blodsukker (HbA1c  over 53 mmol/mol). Ved type 2-diabetes var risikoen 1,6 gange højere for at dø, hvis langtidsblodsukkeret var højt.

Studiet indikerer altså, at et højt langtids­blodsukker muligvis øger risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19. Studiet kan dog ikke give svar på, om dødeligheden ved COVID-19 reelt er højere for personer med type 1-diabetes end for personer type 2-diabetes. Det skyldes, at forskellen i risikoen for type 1-diabetes og type 2-diabetes er statistisk usikker.

Det andet studie [Barron] finder, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med diabetes (alle typer) end blandt personer uden diabetes. For personer med diabetes viste studiet desuden, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med type 1-diabetes sammenlignet med type 2-diabetes.

Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Forskerne tager blandt andet ikke højde for, om der blandt personer med type 1-diabetes rent faktisk var flere, der var smittet med COVID-19, end blandt personer med type 2-diabetes.

Hvad mangler vi viden om?

Uden viden om, hvor stor en andel af personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes, der er smittet med COVID-19, kan man ikke svare på, om risikoen for at dø i tilfælde af, at man er smittet med COVID-19, reelt er forskellig for personer med type 1- eller type 2-diabetes.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at uanset diabetestype er personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c >70 mmol/mol, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere, hvis man har følgesygdomme til diabetes?

Opdateret 23. marts 2021

Det korte svar er, at det er sandsynligt, at man kan blive mere alvorligt syg med COVID-19, hvis man har følgesygdomme til diabetes som forhøjet blodtryk, hjerte-kar- eller nyresygdomme.

Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at personer indlagt med COVID-19 ofte har forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme eller nyresygdomme, og at mange af dem oplever et alvorligt sygdomsforløb [Espinosa, Luo, Mesas, Zhou].

Det samme gælder sandsynligvis for personer, der udover diabetes har visse sygdomme, som er uden direkte relation diabetes såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [Luo, Mesas].

Det fremgår dog ikke af metaanalyserne, hvordan det at have flere sygdomme samtidig påvirker risikoen.

Et enkeltstudie lavet af forskere fra Statens Serum Institut tyder dog på, at jo flere sygdomme man har, des større er risikoen for at opleve et alvorligt forløb med COVID-19 [Reilev].

Forskerne vurderede, at de sygdomme, der medførte størst risiko for et alvorligt COVID-19-forløb, ser ud til at være:

• diabetes
• forhøjet blodtryk
• hjerte- og lungesygdomme.

Undersøgelsen dækkede 314 personer indlagt på intensivafdelingerne med COVID-19 i Danmark i foråret 2020.

Samlet set, er det sandsynligt, at personer med diabetes, der samtidig har forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har en større risiko for at blive alvorligt syge sammenlignet med dem, som ikke har disse sygdomme.

Hvad mangler vi viden om?

Der er brug for flere forskningsoversigter, før man kan sige noget mere præcist om risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 hos personer med diabetes og følgesygdomme til diabetes.

For at kunne besvare spørgsmålet præcist, er man nødt til at vide:

• hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som også har diabetes
• hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som har en eller flere følgesygdomme til diabetes.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms forløb med COVID-19.

Derudover vurderer Sundhedsstyrelsen, at personer med hjerte-kar- eller nyresygdomme er i øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 11-17) for disse vurderinger og risikoen ved andre kroniske sygdomme

Hvilken betydning har langtids­blodsukkeret (HbA1c) for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at et højt langtids­blodsukker (HbA1c) muligvis øger risikoen for at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19. Der er dog behov for flere studier for at kunne sige dette med sikkerhed.

Man ved, at højt langtids­blodsukker (HbA1c) generelt betyder, at kroppen har sværere ved til at bekæmpe infektioner. Man kan derfor antage, at et højt langtids­blodsukker også øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Læs mere om langtids­blodsukker (HbA1c) ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at man kun i få forskningsoversigter, har set specifikt på betydningen af langtids­blodsukkeret (HbA1c) for at blive alvorligt syg med COVID-19.

En forskningsoversigt [Chen] viser, at langtidsblodsukkeret (HbA1c) ikke var højere blandt personer med alvorlige COVID-19-forløb. Forskerne bag forsknings­oversigten kunne dog kun finde to mindre studier, der havde undersøgt sammenhængen mellem langtids­blodsukker og COVID-19. Grundlaget for konklusionen var derfor begrænset, da analysen blev lavet.

Et nyere og stort engelsk enkeltstudie [Holman] af personer med diabetes peger på, at risikoen for at dø med COVID-19 stiger, jo højere langtids­blodsukkeret er. I studiet ser risikoen for at dø med COVID-19 ud til at være særligt markant ved et meget højt langtids­blodsukker på over 86 mmol/mol.

Hvad mangler vi viden om?

For med større sikkerhed at kunne vurdere betydningen af langtidsblod­sukkeret for et COVID-19-sygdoms­forløb kræver det, at man har flere og gerne store studier, der undersøger sammenhængen.

Det kræver, at studierne har oplysninger om:

• Langtidsblod­sukkeret hos personer med diabetes, som har et alvorligt forløb med COVID-19
• Langtidsblod­sukkeret hos personer med diabetes, som ikke har et alvorligt forløb med COVID-19.

Man ved, at højt blod­sukker generelt kan medføre, at kroppen har sværere ved at bekæmpe infektioner. Desuden øger et højt langtids­blodsukker risikoen for at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

Ud fra et forsigtigheds­princip kan man derfor antage, at et højt langtids­blodsukker øger risikoen for at opleve et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetestype, og især ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller nyresygdom, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 15) for denne vurdering

Hvilken betydning har alder for risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19?

Opdateret 23. marts 2021

Det korte svar er, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 stiger med alderen. Risikoen stiger sandsynligvis endnu mere, hvis man har kroniske sygdomme som diabetes.

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at risikoen for at blive alvorligt syg og muligvis dø med COVID-19 stiger med alderen (fra cirka 60 år og ældre), når man samtidig har diabetes [Huang, Mantovani, Mesas].

Et enkelt­studie fra Statens Serum Institut analyserede data for alle 314 danskere, der blev diagnosticeret med COVID-19 i februar til maj 2020 [Reilev]. Her fandt forskerne også, at risikoen for at opleve alvorlige sygdoms­forløb med COVID-19 stiger med alderen. Det gælder fra man er omkring 60 år, og særligt hvis man er 70 år eller ældre. Det er bekræftet af et andet dansk studie [Haase].

Analysen fra Statens Serum Institut peger desuden på, at risikoen ved højere alder stiger yderligere, jo flere sygdomme man har, herunder diabetes.

Da mange med diabetes udvikler følge­sygdomme med alderen, må man antage, at en større andel af personer med diabetes vil have flere kroniske sygdomme i takt med, at de bliver ældre, end tilfældet er i den generelle befolkning. At have flere sygdomme øger sandsynligvis risikoen for alvorlig forløb og død yderligere, hvis man er smittet med COVID-19 [Mesas, Reilev, Haase].

Sundheds­styrelsen vurderer, at personer over 70 år og særligt personer over 85 årer i særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19. Desuden er personer over 65 år, som samtidig har én eller flere kroniske sygdomme, også i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Endelig vurderer Sundheds­styrelsen, at risikoen for alvorlig sygdom stiger med alderen.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9) for denne vurdering

Øger overvægt risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, uanset om man har diabetes eller ej.

Det lidt længere svar er, at flere forskningsoversigter viser, at overvægt i sig selv øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 og for at dø med COVID-19 [Malik, Popkin, Tamara, Zhou].

Der er fortsat kun få studier, som har set på overvægt og COVID-19 specifikt hos personer med diabetes. De studier, der er lavet, bekræfter dog, at overvægt hos personer med diabetes er en risiko­faktor for at blive alvorligt syg og for at dø med COVID-19.

Et enkeltstudie fra Frankrig [Cariou] finder, at personer med diabetes og et BMI på over 30 (svær overvægt) havde en øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Et andet studie fra England [Holman] peger på, at personer med diabetes og et BMI på over 35 (meget svær overvægt) havde en øget risiko for at dø med COVID-19.

Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor overvægt øger risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19. Mulige forklaringer er blandt andet [Popkin, Tamara]:

• Overvægt øger risikoen for at have nedsat lungekapacitet (f.eks. fordi vægten øger presset på lungerne).
• Overvægt kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe infektionen på en hensigts­mæssig måde.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med et BMI på over 35 samt personer med et BMI over 30, som samtidig har en eller flere kroniske sygdomme, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdoms­forløb med COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9) for denne vurdering

Hvad betyder COVID-19 for gravide, der har diabetes?

Opdateret 16. december 2020

Det korte svar er, at det er meget svært at sige, fordi så få af dem, der har haft COVID-19, samtidig har haft diabetes og været gravide.

I Danmark er der hverken fundet tegn på, at gravide kvinder med COVID-19 eller deres børn oplever flere komplikationer i forbindelse med COVID-19. Hverken i form af mere alvorlige COVID-19-forløb eller i forbindelse med graviditeten og selve fødsel. Graviditets­diabetes eller graviditet hos kvinder med diabetes, ser i et dansk studie heller ikke ud til at øge risikoen for komplikationer på grund af smitte med COVID-19.

Internationalt har man i nogle studier fundet tegn på, at COVID-19 hos gravide i meget sjældne tilfælde har medført komplikationer. I de få og usædvanlige tilfælde har den gravide oftest været over 35 år, haft højt BMI, forhøjet blodtryk og/eller diabetes.

Det lidt længere svar er, at der globalt er relativt få kvinder, der har haft diabetes, været gravide og samtidig er blevet syge af COVID-19. Selv forsknings­oversigter, der samler resultater fra mange studier, giver et begrænset grundlag for at komme med sikre konklusioner.

En forskningsoversigt [Allotey] med flere internationale studier fandt, at gravide med COVID-19 havde en lidt større risiko (cirka 4 procent større) for at blive indlagt på en intensiv­afdeling i løbet af deres graviditet, sammenlignet med gravide, der ikke var smittet med COVID-19.

Forskerne fandt også, at risikoen for for tidlig fødsel (før uge 37) muligvis var lidt større (cirka 6 procent større) for gravide med COVID-19.

Nyfødte børn af mødre med COVID-19 var ifølge forskerne ikke i særlig risiko.

Der var dog tegn på, at nyfødte af gravide med COVID-19 oftere blev indlagt på en intensivafdeling for nyfødte [Allotey].

Forskere bag en anden international forsknings­oversigt [Turan] fandt, at indlæggelse af nyfødte stort set kun skete i de sjældne tilfælde, hvor moderen havde et alvorligt COVID-19 forløb under fødslen. De bemærkede, at indlæggelserne næppe skete på grund af nødvendighed, men snarere ud fra et forsigtighedshensyn.

Begge forskningsoversigter [Allotey, Turan] konkluderer, at risikoen for, at gravide, som er smittet med COVID-19, oplever komplikationer, er større, hvis kvinden er over 35 år, har et højt BMI (30-35 eller højere), har kronisk forhøjet blodtryk og/eller diabetes.

I Danmark er der ikke fundet tegn på, at gravide med COVID-19 oplever flere komplikationer i deres graviditet end gravide generelt [Egerup].

I et dansk enkeltstudie [Egerup] undersøgte forskere 1.313 gravide som havde født. Af dem havde 28 haft COVID-19 i løbet af deres graviditet. Forskerne fandt ikke, at COVID-19 hos gravide medførte flere komplikationer af nogen slags. Heller ikke i forbindelse med graviditets­diabetes eller andre former for diabetes.

Sundhedsstyrelsen betragter ud fra et forsigtigheds­princip gravide som en risiko­gruppe i forhold til COVID-19.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens risikovurdering (side 19)

Læs Statens Serum Instituts rapport om graviditet og COVID-19 (fra april 2020)

Har børn med diabetes en højere risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19 i forhold til børn uden diabetes?

Opdateret 28. september 2020, bekræftet 16. december 2020 (ingen ændringer)

Det korte svar er, at de få studier, der indtil videre er lavet, som også ser på COVID-19 hos børn, ikke giver anledning til at tro, at børn med diabetes er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19.

Det lidt længere svar er, at børn har et mildere sygdoms­forløb med COVID-19 (nogle gange helt uden at få symptomer på sygdommen), og at kun meget få børn med COVID-19 er døde [Ludvigsson].

Da forholdsvist få børn bliver alvorligt syge med COVID-19, og der kun er gennemført få viden­skabelige studier blandt børn, har vi endnu ikke er data, som præcist kan belyse, om børn med diabetes har en højere risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19 end børn uden diabetes.

De få studier, der indtil videre er gennemført, giver ikke anledning til at tro, at børn med diabetes har en særlig risiko [Gudbjartsson, Lu, Parri, Streng, Zimmermann].

Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at børn med diabetes (uden følgesygdomme) ikke er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Det samme vurderer Statens Serum Institut baseret på de danske tal om smittede og indlagte med COVID-19.