Diabetesmedicin

Kan man tage sin diabetesmedicin, som man plejer?

Opdateret 23. marts 2021

Det korte svar er ja. Medmindre ens behandler har anbefalet andet, bør man fortsætte med at tage sin diabetes medicin, som man plejer. Uanset om man er i risiko for at blive smittet eller er smittet med COVID-19.

Personer, der bliver behandlet med insulin, kan dog godt opleve, at der er behov for at ændre insulindoseringer, hvis COVID-19 har påvirket de daglige rutiner.

Læs mere om, hvordan personer med diabetes har oplevet, at COVID-19 har påvirket deres hverdag

Det lidt længere svar er, at hverken forskere, læge­faglige selskaber eller myndigheder har fundet bevis for, at man i forbindelse med COVID-19 pandemien skal ændre i sin medicinske behandling af diabetes.

Forskerne bag en forskningsoversigt så blandt andet på virkningen af forskellige typer diabetes­medicin. De fandt ikke grund til at stoppe behandlingen med insulin, glitazoner (tiazolidindioner), GLP-1-analoger, DPP-4-hæmmere og SGLT-2-hæmmere [Dambha-Miller], da det ingen betydning havde for risikoen for at blive smittet eller for sygdomsforløb med COVID-19.

For personer, der bliver behandlet med insulin, kan det være nødvendigt at ændre i doseringen af insulin, hvis COVID-19 har påvirket de daglige rutiner [Grabowski].

Læs mere om medicin mod højt blodsukker

Forskerne vurderer heller ikke, at resultaterne giver grund til at begynde behandling med diabetes­medicin for at beskytte sig mod COVID-19.

Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere, fortsætter deres behandling. Det gælder også, hvis de er smittede med COVID-19.

Øger blodtryksmedicinen ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 16. december 2020 (nye referencer tilføjet)

Det korte svar er, at behandling med den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere ser ud til at mindske dødeligheden og behovet for at blive lagt i respirator, hvis man bliver indlagt med et alvorligt tilfælde af COVID-19.

I foråret 2020 diskuterede nogle forskere, om denne type medicin kunne øge risikoen for at blive alvorligt syg. Det er der ikke noget, som tyder på.

Der er til gengæld viden­skabelig dokumentation for, at det at stoppe sin behandling med blodtryks­sænkende medicin kan føre til forværring af hjertesvigt og forhøjet blodtryk samt en større risiko for slagtilfælde (apopleksi/stroke).

Læs mere om blodtryks­sænkende medicin ved behandling af type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at forskning viser, at der ikke er risiko forbundet med at tage den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere i forhold til at blive alvorligt syg med COVID-19.

To forsknings­oversigter [Pirola, Wang] viser, at behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere øger chancen for at overleve et alvorligt tilfælde af COVID-19. Derudover lader det til, at medicinen mindsker risikoen for at blive lagt i respirator, hvis man bliver indlagt.

Den mest omfattende af de to forsknings­oversigter [Wang] viser samtidig, at blodtryks­medicinen ikke har effekt på risikoen for at opleve et alvorligt forløb eller at blive indlagt på en intensiv­afdeling.

Et stort dansk enkeltstudie [Fosbøl] har heller ikke fundet en sammenhæng mellem ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere og alvorlig sygdoms­forløb eller dødsfald ved COVID-19.

Forskere har dermed konkluderet, at der ikke er en øget risiko blive alvorligt syg eller dø med COVID-19, hvis man tager den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere. Tværtimod kan det forbedre ens overlevelse og eventuelle sygdoms­forløb.

I foråret 2020 var der ellers diskussioner om, hvorvidt ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere måske øgede risikoen for at blive alvorligt syg. Årsagen til, at forskere diskuterede, om de to typer medicin kunne forværre sygdoms­forløb med COVID-19, var, at virussen, som forårsager COVID-19, bruger de såkaldte ACE2-receptorer på cellernes overflade til at inficere cellerne og sprede sig i kroppen. Behandling med ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor­blokkere øger netop antallet af disse receptorer. Derfor var hypotesen, at virusset ville have endnu bedre muligheder for at inficere kroppens celler og dermed gøre personen syg [Danser, Fang, Vaduganathan]. Men forskning viser altså, at der ikke er øget risiko.

Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere, fortsætter deres behandling. Det gælder også, hvis de er smittet med COVID-19.

Har metformin betydning for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 23. marts 2021

Det korte svar er, at metformin muligvis mindsker risikoen for at dø med COVID-19. Formodningen er, at metformin mindsker betændelses­tilstande i kroppen. Betændelsestilstanden er nemlig ofte en medvirkende årsag til, at nogle bliver alvorligt syge med COVID-19 og dør.

Læs mere om metformin og andre typer blodsukker­sænkende medicin

Det lidt længere svar er, at en metaanalyse viser, at personer med type 2-diabetes, som, inden de blev smittet med COVID-19, var i behandling med metformin, havde en mindre risiko for at dø med COVID-19, end personer med type 2-diabetes, som ikke tog metformin [Hariyanto, Kow, Lukito].

Man kender ikke den specifikke årsag til, at metformin muligvis reducerer risikoen for at dø med COVID-19. Tidligere studier har dog vist, at metformin har en anti­inflammatorisk effekt. Det betyder, at den hjælper med at dæmpe betændelses­tilstande i kroppen. Betændelses­tilstande i kroppen antages ofte at være en af årsagerne til, at personer, som er alvorligt syge med COVID-19, dør.

Hvad mangler vi viden om?

For med større sikkerhed at kunne vurdere effekten af metformin på risikoen for at dø med COVID-19 er der brug for studier baseret på lodtræknings­forsøg. Det vil sige forsøg, hvor én gruppe med diabetes og COVID-19 får metformin, mens en anden gruppe med diabetes og COVID-19 ikke får metformin. Efterfølgende sammenligner man de to gruppers sygdoms­forløb.