Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Diabetesmedicin

Spørgsmål og svar om betydningen af forskellige typer diabetes­medicin for sygdoms­forløb med COVID-19.

Indhold

    Da COVID-19 er en ny sygdom, har forskere undersøgt både hvilke eksisterende typer medicin, der kan hjælpe til at behandle sygdommen, og om der er typer af medicin, som kan påvirke et sygdoms­forløb med COVID-19 negativt.

    Da mange med diabetes behandles med flere forskellige typer medicin, kan der opstå tvivl om, hvorvidt man skal fortsætte med at tage sin medicin som vanligt. Flere af disse typer medicin har været undersøgt.

    Nedenfor kan man læse mere om, hvad vi ved fra forskningen om COVID-19 og forskellige typer diabetesmedicin.

    Svarene tager især udgangspunkt i forskningsoversigter, som samler resultaterne af mange studier. Ved at bruge forskningsoversigter kan man være mere sikker på konklusionerne. Det betyder dog samtidig, at der vil være en forsinkelse, i forhold til hvad de nyeste enkeltstudier viser, fordi de endnu ikke er blevet samlet i forskningsoversigter.

    Spørgsmål og svar

    Kan man tage sin diabetesmedicin, som man plejer?

    Opdateret 7. februar 2022

    Det korte svar er ja. Medmindre ens behandler har anbefalet andet, bør man fortsætte med at tage sin diabetes medicin, som man plejer. Uanset om man er i risiko for at blive smittet eller er smittet med COVID-19.

    Personer, der bliver behandlet med insulin, kan dog godt opleve, at der er behov for at ændre insulindoseringer, hvis COVID-19 har påvirket de daglige rutiner.

    Læs mere om, hvordan personer med diabetes har oplevet, at COVID-19 har påvirket deres hverdag

    Det lidt længere svar er, at hverken forskere, læge­faglige selskaber eller myndigheder mener at der i forbindelse med COVID-19 pandemien er grund til at ændre i den medicinske behandling af diabetes.

    Forskerne bag flere forskningsoversigter har undersøgt virkningen af forskellige typer diabetes­medicin sammen med COVID-19. De fandt ikke grund til at stoppe behandlingen med insulin, glitazoner (tiazolidindioner), GLP-1-analoger, DPP-4-hæmmere og SGLT-2-hæmmere [Hartmann-Boyce; Dambha-Miller].

    For personer, der bliver behandlet med insulin, kan det være en god idé at ændre i doseringen af insulin, hvis COVID-19 har påvirket de daglige rutiner [Grabowski].

    Læs mere om medicin mod højt blodsukker

    Forskerne vurderer heller ikke, at forskningen giver grund til at begynde behandling med diabetes­medicin for at beskytte sig mod COVID-19.


    Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere, fortsætter deres behandling. Det gælder også, hvis de er smittede med COVID-19.

    Øger blodtryksmedicinen ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

    Opdateret 7. februar 2022

    Det korte svar er, at behandling med den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere ser ud til at mindske dødeligheden og behovet for at blive lagt i respirator, hvis man bliver indlagt med et alvorligt tilfælde af COVID-19.

    I foråret 2020 diskuterede nogle forskere, om denne type medicin kunne øge risikoen for at blive alvorligt syg. Det er der ikke noget, som tyder på.

    Der er til gengæld viden­skabelig dokumentation for, at det at stoppe sin behandling med blodtryks­sænkende medicin kan føre til forværring af hjertesvigt og forhøjet blodtryk samt en større risiko for slagtilfælde (apopleksi/stroke).

    Læs mere om blodtryks­sænkende medicin ved behandling af type 1-diabetes og type 2-diabetes

    Det lidt længere svar er, at forskning viser, at der ikke er risiko forbundet med at tage den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere i forhold til at blive alvorligt syg med COVID-19.

    To forsknings­oversigter [Pirola, Wang] viser, at behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere øger chancen for at overleve et alvorligt tilfælde af COVID-19. Derudover lader det til, at medicinen mindsker risikoen for at blive lagt i respirator, hvis man bliver indlagt.

    Den mest omfattende af de to forsknings­oversigter [Wang] viser samtidig, at blodtryks­medicinen ikke har effekt på risikoen for at opleve et alvorligt forløb eller at blive indlagt på en intensiv­afdeling.

    Et stort dansk enkeltstudie [Fosbøl] har heller ikke fundet en sammenhæng mellem ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere og alvorlig sygdoms­forløb eller dødsfald ved COVID-19.

    Forskere har dermed konkluderet, at der ikke er en øget risiko blive alvorligt syg eller dø med COVID-19, hvis man tager den blodtryks­sænkende medicin ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere. Tværtimod kan det forbedre ens overlevelse og eventuelle sygdoms­forløb.

    I foråret 2020 var der ellers diskussioner om, hvorvidt ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere måske øgede risikoen for at blive alvorligt syg. Årsagen til, at forskere diskuterede, om de to typer medicin kunne forværre sygdoms­forløb med COVID-19, var, at virussen, som forårsager COVID-19, bruger de såkaldte ACE2-receptorer på cellernes overflade til at inficere cellerne og sprede sig i kroppen. Behandling med ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor­blokkere øger netop antallet af disse receptorer. Derfor var hypotesen, at virusset ville have endnu bedre muligheder for at inficere kroppens celler og dermed gøre personen syg [Danser, Fang, Vaduganathan]. Men forskning viser altså, at der ikke er øget risiko.


    Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor­blokkere, fortsætter deres behandling. Det gælder også, hvis de er smittet med COVID-19.

    Har metformin betydning for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

    Opdateret 7. februar 2022

    Det korte svar er, at metformin muligvis mindsker risikoen for at dø med COVID-19 hos dem, der almindeligvis har gavn af metformin. Formodningen er, at metformin mindsker betændelses­tilstande i kroppen. Betændelsestilstanden er nemlig ofte en medvirkende årsag til, at nogle bliver alvorligt syge med COVID-19 og dør.

    Læs mere om metformin og andre typer blodsukker­sænkende medicin

    Det lidt længere svar er, at tre forskningsoversigter viser, at personer med type 2-diabetes, som, inden de blev smittet med COVID-19, var i behandling med metformin, havde en mindre risiko for at dø med COVID-19, end personer med type 2-diabetes, som ikke tog metformin [Hartmann-Boyce].

    Man kender ikke den specifikke årsag til, at metformin muligvis reducerer risikoen for at dø med COVID-19. Tidligere studier har dog vist, at metformin har en anti­inflammatorisk effekt. Det betyder, at den hjælper med at dæmpe betændelses­tilstande i kroppen. Betændelses­tilstande i kroppen antages ofte at være en af årsagerne til, at personer, som er alvorligt syge med COVID-19, dør.

    Hvad mangler vi viden om?

    For med større sikkerhed at kunne vurdere effekten af metformin på risikoen for at dø med COVID-19 er der brug for studier baseret på lodtræknings­forsøg. Det vil sige forsøg, hvor én gruppe med diabetes og COVID-19 får metformin, mens en anden gruppe med diabetes og COVID-19 ikke får metformin. Efterfølgende sammenligner man de to gruppers sygdoms­forløb.

    Referencerne står i alfabetisk rækkefølge efter førsteforfatterens efternavn.

    Sidst opdateret: 7. februar 2022