Viden om diabetes

Spørgsmål og svar om coronavirus og diabetes

Hvad ved vi fra forskningen om coronavirus (COVID-19) og diabetes?

Siden coronavirus (COVID-19) i december 2019 blev identificeret som en sygdom, der kan smitte fra menneske til menneske, er der blevet forsket i sygdommens opståen, forløb, risiko­faktorer, behandling og forebyggelse. Det har resulteret i udgivelsen af et stort og hastigt stigende antal videnskabelige artikler om COVID-19.

Overvågning af ny videnskabelig litteratur

For at skabe et overblik over den forskning, som relaterer sig til COVID-19 og diabetes, overvåger Videncenter for Diabetes den videnskabelige litteratur. På baggrund af denne overvågning giver vi i samarbejde med relevante eksperter her på siden svar på, hvad man indtil videre ved om COVID-19 og diabetes.

Vi tager primært udgangspunkt i forsknings­oversigter og eventuelle metaanalyser

Spørgsmål og svar

Har personer med diabetes større risiko for at blive smittet med COVID-19?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at det ved vi ikke. Indtil videre er der ikke nogen undersøgelser, der viser, om personer med diabetes bliver smittet oftere med COVID-19 end andre.

Det lidt længere svar er, at spørgsmålet først kan besvares præcist, når vi har mere information.

Hvad mangler vi viden om?

For at kunne vurdere, om diabetes øger risikoen for at blive smittet med COVID-19, kræver det nemlig, at vi ved:

  • hvor mange, der bliver smittet med COVID-19
  • hvor stor en andel af dem, der bliver smittet med COVID-19, som har diabetes
  • hvor stor en andel af befolkningen, der har diabetes.

Hvis andelen af dem, der bliver smittet med COVID-19 og samtidig har diabetes, er større end den andel af befolkningen, som har diabetes, vil man kunne sige, at risikoen for at blive smittet med COVID-19 er større.

Da ikke alle bliver testet, ved vi ikke hvor mange, der reelt er smittet COVID-19 og kan derfor heller ikke sige noget om, hvor mange der bliver smittet og samtidig har diabetes.

Har personer med diabetes større risiko for at blive indlagt, hvis de er smittet med COVID-19?

Opdateret 29. september 2020

Det korte svar er, at der ser ud til at være større risiko for at blive indlagt, hvis man har diabetes og bliver smittet med COVID-19. Flere forhold gør det dog svært at konkludere, hvor stor risikoen er.

Det lidt længere svar indebærer en forklaring af, hvad der skal til for at besvare spørgsmålet.

For at kunne vurdere risikoen, skal vi både kende:

  • Andelen af personer i den generelle befolkning, der har COVID-19, og hvor mange af disse, der bliver indlagt
  • Andelen af personer, der har COVID-19 og diabetes, og hvor mange af disse, der bliver indlagt.

Hvis der er flere med diabetes blandt de indlagte end blandt dem med COVID-19 i den generelle befolkning, vil det tyde på, at risikoen for indlæggelse er større, når man har diabetes.

Et dansk studie fra Statens Serum Institut af, hvad der kendetegnede personer indlagt med COVID-19 i foråret (februar-april) 2020 viser, at 11.122 personer blev konstateret smittet med COVID-19 [Reilev]. Blandt dem blev 2.254 personer indlagt, og af dem havde 19 procent (436 personer) diabetes.

Da vi ved, at cirka fem procent af den danske befolkning har diabetes, er der altså relativt flere med diabetes blandt de indlagte end i den generelle befolkning. Det indikerer, at diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

En metaanalyse af 83 studier fra Kina, Europa og USA finder, at i Europa og USA havde 16-30 procent af de indlagte med COVID-19 diabetes, mens det i Kina kun gjaldt 10-12 procent af de indlagte [Mantovani].

Hvor mange flere, de indlagte med diabetes udgør i forhold til den generelle befolkning i hvert land, varierer. I USA vurderer man, at 13 procent af befolkningen har diabetes [CDC]. Her ser diabetes ud til at øge risikoen for indlæggelse, hvis man sammenligner med de 16-30 procent.

I Kina vurderer man, at cirka 11 procent af befolkningen har diabetes [Wang]. Sammenlignet med de 10-12 procent af indlagte med COVID-19 i Kina, der også havde diabetes, er der her ikke tegn på, at diabetes øger risikoen for indlæggelse.

Hvad mangler vi viden om?

For med sikkerhed at kunne vurdere hvor stor risikoen reelt er for at blive indlagt med COVID-19, når man har diabetes, mangler vi stadig en del viden. Uden den viden er der risiko for både at over- eller undervurdere, om det at have diabetes øger risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

For det første skal vi kende det reelle antal COVID-19 smittede både generelt i befolkningen og blandt personer med diabetes. Den viden er nødvendig for, at vi kan vurdere, hvor stor en andel de indlagte udgør af alle smittede.

Muligheden for at kende det reelle antal smittede afhænger i midlertidig af, hvilken teststrategi man har, og af, om man over tid ændrer strategien.

I Danmark tester vi i dag mange flere for COVID-19, end vi gjorde i foråret, og vi finder derfor i dag flere smittede, som kun har haft få eller slet ingen symptomer. Det betyder, at andelen af smittede, som indlægges, er mindre i dag end i starten af epidemien. Om det også gælder for personer med diabetes, har vi ikke viden om.

For det andet kan kriterierne for indlæggelse med COVID-19 have betydning, når man skal vurdere risikoen for at blive indlagt med COVID-19.

Forskelle i indlæggelseskriterier i forskellige lande kan gøre det svært at sammenligne andelen af indlagte med COVID-19 i forskellige lande.

På samme måde kan ændringer i indlæggelseskriterier over tid gøre det svært at vurdere ændringer i antal indlagte over en længere periode. Eksempelvis var sundhedssystemerne i nogle lande i starten af pandemien meget overbelastede. Det kan have betydet, at man skulle være mere syg, end man skal i dag for at blive indlagt.

Statens Serum Institut har sat gang i et stort projekt, som kan give os bedre mulighed for at forstå risici ved COVID-19 og muligvis diabetes. Projektet hedder Vi tester Danmark.

Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere for personer med diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at personer med kroniske sygdomme, herunder diabetes, generelt er i højere risiko for at blive hårdere ramt af virusinfektioner end andre. Det gælder efter alt at dømme også for COVID-19.

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser peger i retning af, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, med indlæggelse på en intensivafdeling eller død, kan være 2-3 gange højere for personer med diabetes [Huang, Roncon, Li, Wang, Yang].

Studierne, som ligger til grund for metaanalyserne, er primært baseret på data fra kinesiske hospitaler, og ingen af dem angiver, hvor velreguleret COVID-19 patienternes diabetes var.

Et enkeltstudie [Haase] fra personer indlagt med COVID-19 på en intensivafdeling i Danmark viser, at 21 procent af patienterne havde diabetes. Studiet indikerer dermed, at der også i en dansk kontekst er en større risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes.

Det er vigtigt at huske, at en del personer med diabetes også har andre sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammen med diabetes øger det risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Hvad mangler vi viden om?

Når man opgør alvorlige sygdomsforløb med COVID-19, kigger man på, hvem der oplever et alvorligt forløb under en indlæggelse.

For at kunne vurdere, om diabetes øger risikoen for at blive hårdere ramt af COVID-19, kræver det, at vi ved:

  • hvor stor en andel af dem, der er blevet indlagt med COVID-19-infektion, som har et alvorligt forløb og samtidig har diabetes
  • hvor stor en andel af dem, der er blevet indlagt med COVID-19-infektion, som ikke har et alvorligt forløb og samtidig har diabetes.

Hvis en større andel af dem, der har et alvorligt forløb, har diabetes, sammenlignet med andelen af dem, der ikke har et alvorligt forløb, vil man kunne afgøre, om risikoen for et alvorligt forløb er højere for personer med diabetes.


Se også det faglige grundlag for Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer med øget risiko ved COVID-19.

Er risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 højere, hvis man har følgesygdomme til diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at det er sandsynligt, at man kan blive mere alvorligt syg med COVID-19, hvis man har følgesygdomme til diabetes. Vi har dog endnu ikke sikre data, som kan bekræfte det.

Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes.

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at personer indlagt med COVID-19 ofte har forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme, og at mange af dem oplever et alvorligt sygdomsforløb [Emami, Espinosa, Zhou]. Det fremgår dog ikke af studierne, om de samtidig havde diabetes.

Et enkeltstudie [Haase] af personer med COVID-19 indlagt på en intensivafdeling i Danmark viser, at en stor andel af patienterne havde en eller flere kroniske sygdomme. Blandt andet havde 50 procent forhøjet blodtryk, og 20 procent havde en kronisk lungesygdom.

Da forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme optræder hyppigt som følgesygdomme til diabetes, kan man antage, at personer med en eller flere af disse følgesygdomme til diabetes har en højere risiko for at blive alvorligt syg sammenlignet med dem, som ikke har disse følgesygdomme. Det samme gælder sandsynligvis, hvis man udover diabetes har sygdomme, som er uden direkte relation diabetes, såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Hvad mangler vi viden om?

Der er brug for flere studier, før man kan sige noget mere præcist om risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 hos personer med diabetes og følgesygdomme til diabetes.

For at kunne besvare spørgsmålet præcist, er man nødt til at vide:

  • hvor stor en andel af dem, der er syge med COVID-19, som også har diabetes
  • hvor stor en andel af disse, som har en eller flere følgesygdomme til diabetes
  • hvilke følgesygdomme, som personer med COVID-19 og diabetes har.

Sundhedsstyrelsen beskriver personer med diabetes som i særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19. Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 9-17) for denne vurdering og risikoen ved andre kroniske sygdomme.

Er risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19, forskellig for personer med type 1- og type 2-diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at det ved vi ikke. På nuværende tidspunkt er der ikke udgivet studier, som kan svare på, om COVID-19-smittede personer med type 1-diabetes har større eller mindre risiko for at dø end COVID-19-smittede personer med type 2-diabetes.

Det lidt længere svar er, at der kun er lavet to engelske studier, som har kigget på forskellen på risikoen for at dø med COVID-19 hos personer med type 1- og type 2-diabetes. I studierne har forskerne undersøgt en række faktorer, som kan have betydning for dødeligheden af COVID-19, når man har type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

Det ene studie [Holman] viser, at ved type 1-diabetes var risikoen for at dø 2,2 gange højere, hvis langtidsblodsukkeret var meget højt (HbA1c <86 mmol/mol) sammenlignet med et lavere langtidsblodsukker (HbA1c <53 mmol/mol). Ved type 2-diabetes var risikoen 1,6 gange højere for at dø, hvis langtidsblodsukkeret var højt.

Studiet indikerer altså, at et højt langtidsblodsukker muligvis øger risikoen for at dø, hvis man er smittet med COVID-19. Studiet kan dog ikke give svar på, om dødeligheden ved COVID-19 reelt er højere for personer med type 1-diabetes end for personer type 2-diabetes. Det skyldes, at forskellen i risikoen for type 1-diabetes og type 2-diabetes er statistisk usikker.

Det andet studie [Barron] finder, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med diabetes (alle typer) end blandt personer uden diabetes. For personer med diabetes viste studiet desuden, at der var flere COVID-19-relaterede dødsfald blandt personer med type 1-diabetes sammenlignet med type 2-diabetes.

Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Forskerne tager blandt andet ikke højde for, om der blandt personer med type 1-diabetes rent faktisk var flere, der var smittet med COVID-19, end blandt personer med type 2-diabetes.

Hvad mangler vi viden om?

Uden viden om, hvor stor en andel af personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes, der er smittet med COVID-19, kan man ikke svare på, om risikoen for at dø i tilfælde af, at man er smittet med COVID-19, reelt er forskellig for personer med type 1- eller type 2-diabetes.

Hvilken betydning har langtidsblodsukkeret (HbA1c) for risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at et højt langtidsblodsukker (HbA1c) muligvis øger risikoen for at opleve at blive alvorligt syg eller dø med COVID-19. Der er dog behov for flere solide studier for at kunne sige dette med sikkerhed.

Man ved, at højt langtidsblodsukker generelt betyder, at kroppen er dårligere til at bekæmpe infektioner. Man kan derfor antage, at et højt langtidsblodsukker også øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Det lidt længere svar er, at der kun er få studier, som har set specifikt på betydningen af langtidsblodsukkeret (HbA1c) for at blive alvorligt syg med COVID-19.

Et stort engelsk enkeltstudie [Holman] af personer med diabetes peger på, at risikoen for at dø med COVID-19 stiger, jo højere langtidsblodsukkeret er. Risikoen for at dø med COVID-19 er særligt markant ved et meget højt langtidsblodsukker på over 86 mmol/mol.

Hvad mangler vi viden om?

For med større sikkerhed at kunne vurdere betydningen af langtidsblodsukkeret for et COVID-19-sygdomsforløb kræver det, at man har oplysninger om:

  • Langtidsblodsukkeret hos personer med diabetes, som har et alvorligt forløb med COVID-19
  • Langtidsblodsukkeret hos personer med diabetes, som ikke har et alvorligt forløb med COVID-19.

Man ved, at højt blodsukker generelt kan medføre, at kroppen er dårligere til at bekæmpe infektioner. Desuden øger et højt langtidsblodsukker risikoen for at udvikle følgesygdomme til diabetes. Ud fra et forsigtighedsprincip kan man derfor antage, at et højt langtidsblodsukker øger risikoen for at opleve et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.

Læs mere om langtidsblodsukker (HbA1c) ved type 1-diabetes og type 2-diabetes.

Hvilken betydning har alder for risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 stiger med alderen. Risikoen stiger sandsynligvis endnu mere, hvis man har kroniske sygdomme som diabetes.

Det lidt længere svar er, at flere metaanalyser viser, at når man ser på risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 i forskellige aldersgrupper, så stiger den, jo højere aldersgruppe, der er tale om. Den ældste aldersgruppe (> 80 år) har en markant forhøjet risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19 [Haase, Mantovani, Sundhedsstyrelsen, Zheng]. Det gælder også, når man har diabetes [Huang].

Da mange med diabetes udvikler følgesygdomme med alderen, må man antage, at en større andel af personer med diabetes vil have flere kroniske sygdomme i takt med, at de bliver ældre, end tilfældet er i den generelle befolkning.

Det kan betyde, at personer med diabetes i de ældste aldersgrupper er i større risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 end personer i samme aldersgrupper, som ikke har diabetes.

Der er flere sandsynlige årsager til, at stigende alder øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19:

  • Højere alder giver generelt stigende dårligere helbred og et mindre effektivt immunsystem
  • En større andel i de ældste aldersgrupper har i forvejen kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjerte-kar-, nyre- eller lungesygdom.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer over 70 år, og særligt personer over 80 år, samt personer over 65, som samtidig har én eller flere kroniske sygdomme, er særlig risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19. Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 10) for denne vurdering.

Øger overvægt risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, når man har diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19, uanset om man har diabetes eller ej.

Det lidt længere svar er, at flere forskningsoversigter [Malik, Popkin, Tamara, Zhou] viser, at overvægt i sig selv øger risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19 og for at dø med COVID-19.

Der er fortsat kun få studier, som har set på overvægt og COVID-19 specifikt hos personer med diabetes. De studier, der er lavet, bekræfter dog, at overvægt hos personer med diabetes er en risikofaktor for at blive alvorligt syg og for at dø med COVID-19.

Et enkeltstudie fra Frankrig [Cariou] finder, at personer med diabetes og et BMI på over 30 (svær overvægt) havde en øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Et andet studie fra England [Holman] peger på, at personer med diabetes og et BMI på over 35 (meget svær overvægt) havde en øget risiko for at dø med COVID-19.

Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor overvægt øger risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19. Mulige forklaringer er blandt andet [Popkin, Tamara]:

  • Overvægt øger risikoen for at have nedsat lungekapacitet (f.eks. fordi vægten øger presset på lungerne)
  • Overvægt kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe infektionen på en hensigtsmæssig måde.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at personer med et BMI på over 35 samt personer med et BMI over 30, som samtidig har en eller flere kroniske sygdomme, er i særlig risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag (side 11) for denne vurdering.

Øger blodtryksmedicinen ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere risikoen for at blive alvorligt syg med COVID-19?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptorblokkere ikke øger risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19.

Derimod er der god videnskabelig dokumentation for, at det at afbryde sin behandling med blodtrykssænkende medicin kan føre til forværring af hjertesvigt og forhøjet blodtryk samt en større risiko for slagtilfælde (apopleksi/stroke).

Læs mere om blodtrykssænkende medicin ved behandling af type 1-diabetes og type 2-diabetes

Det lidt længere svar er, at flere forskningsoversigter og store enkeltstudier viser, at der ikke er en risiko forbundet med at tage ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptorblokkere i forhold til at blive alvorligt syg med COVID-19.

En forskningsoversigt [Pirola] viser, at behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptorblokkere ikke forværrer sygdomsforløbet med COVID-19.

Et stort engelsk enkeltstudie [Hipposley-Cox] finder også, at de to typer blodtrykssænkende medicin ikke giver en øget risiko, for få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Samme fund gjorde forskerne i et dansk studie [Fosbøl], som desuden viser, at der ikke er en øget risiko for at blive smittet med COVID-19, når man tager de to typer blodtrykssænkende medicin.

Årsagen til, at forskere har diskuteret, om de to typer blodtrykssænkende medicin kunne forværre sygdomsforløb med COVID-19, er, at virussen, som forårsager COVID-19, bruger de såkaldte ACE2-receptorer på cellernes overflade til at inficere cellerne og sprede sig i kroppen. Da behandling med ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere øger antallet af netop disse receptorer, var hypotesen, at virusset ville have endnu bedre muligheder for at inficere kroppens celler og dermed gøre vedkommende syg [Danser, Fang, Vaduganathan].

Forskere har imidlertid ikke kunnet bekræfte denne hypotese i videnskabelige studier og konkluderer derfor, at der ikke er en øget risiko for at blive smittet eller blive alvorligt syg af COVID-19, hvis man tager blodtrykssænkende medicin.


Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle personer, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptorblokkere, fortsætter deres behandling, også hvis de er smittet med COVID-19.

Har børn med diabetes en højere risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19 i forhold til børn uden diabetes?

Opdateret 28. september 2020

Det korte svar er, at de få studier, der indtil videre er lavet, som også ser på COVID-19 hos børn, ikke giver anledning til at tro, at børn med diabetes er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19.

Det lidt længere svar er, at børn har et mildere sygdomsforløb med COVID-19 (nogle gange helt uden at få symptomer på sygdommen), og at kun meget få børn med COVID-19 er døde [Ludvigsson].

Da forholdsvis få børn bliver alvorligt syge med COVID-19, og der kun er gennemført få videnskabelige studier blandt børn, har vi endnu ikke er data, som præcist kan belyse, om børn med diabetes har en højere risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19 end børn uden diabetes.

De få studier, der indtil videre er gennemført, giver ikke anledning til at tro, at børn med diabetes har en særlig risiko [Gudbjartsson, Lu, Parri, Streng, Zimmermann].


Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at børn med diabetes (uden følgesygdomme) ikke er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Det samme vurderer Statens Serum Institut baseret på de danske tal om smittede og indlagte med COVID-19.

Hvilke psykosociale konsekvenser kan karantæne på grund af risiko for COVID-19-smitte have for personer med diabetes?

Opdateret 12. maj 2020

Det korte svar er, at vi ikke ved ret meget om, hvordan frivillig isolation, f.eks. ved selvkarantæne for at undgå at blive smittet, påvirker personer med diabetes.

Forskning i konsekvenserne af tvungen karantæne (for at undgå at en person, der måske er smittet, smitter andre) viser, at karantænen kan påvirke folks mentale trivsel og særligt føre til dårligt humør og irritabilitet.

Det lidt længere svar er, at dårligt humør og irritabilitet er almindelige reaktioner blandt personer i karantæne. Nogle oplever også søvnløshed, vrede eller at blive følelsesmæssigt udkørt. Symptomer på stress og depression kan også forekomme. I enkelte tilfælde oplever nogle til gengæld positive følelser som lettelse ved karantænen.

Forskningen på området er opsamlet i en forskningsoversigt, som peger på, at en række ting kan have betydning for, hvordan ens humør og mentale helbred kan blive påvirket af at være i karantæne [Brooks]:

  • Længden af karantænen: Jo længere tid, man er i tvungen karantæne, jo mere belastende kan det opleves
  • Graden af frygt for smitte enten ved, at man bliver smittet selv eller kommer til at smitte andre
  • Graden af frustrationer og kedsomhed på grund af fraværet af hverdagsrutiner og manglende social og fysisk kontakt
  • Manglende eller uklar information og vejledning fra sundhedsmyndigheder.

En karantæne kan også være mentalt belastende, hvis man oplever, at den påvirker ens privatøkonomi, f.eks. hvis man mister sit job. Økonomiske og mentale konsekvenser kan vare ved, efter at karantænen er afsluttet, og personer med lav indkomst kan være særligt sårbare.

Forskning fra SARS-epidemien i Canada peger dog på, at arbejdsgivere og det offentliges sociale sikkerhedsnet kunne afbøde den økonomiske stress for mange.

Et stort tema i forskningen er desuden stigmatisering af personer, der har været i karantæne – også efter, at karantænen er afsluttet. Nogle fortæller om, at andre bagefter behandlede dem anderledes, undgik dem, takkede nej til invitationer, virkede bange eller mistænksomme eller kom med kritiske kommentarer. For minoritetsgrupper kan det føre til, at de bliver udsat for diskriminerende fordomme.

Det er usikkert, hvor meget af den forskning, vi har beskrevet her, som kan overføres til den nuværende COVID-19-pandemi. Det er også uvist, om det gælder personer med diabetes, da det ikke har været studeret specifikt tidligere.

Der er udkommet en enkelt dansk undersøgelse [Joensen] om de psykosociale konsekvenser for personer med diabetes under den aktuelle COVID-19-pandemi. Undersøgelsen peger på, at de mest almindelige bekymringer i forbindelse med COVID-19 blandt personer med diabetes er:

  • Om man får et alvorligt sygdomsforløb, hvis man bliver smittet med COVID-19
  • At personer med diabetes bliver omtalt som en risikogruppe
  • Om man kan håndtere sin diabetes, hvis man bliver smittet.

Hvis du har valgt at gå i frivillig isolation på grund af COVID-19, har diabetes og føler dig meget tynget af situationen, kan du få støtte fra Diabetesforeningens telefonrådgivning. Røde Kors' Parat hjælper med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål (dog ikke børnepasning).

Se også Sundhedsstyrelsens gode råd om trivsel og mental sundhed under COVID-19-pandemien.

Referencer