Kognitiv adfærdsterapi til personer med depression og diabetes

Terapien kan forbedre symptomer på depression, men har ikke vist en målbar effekt på langtidsblodsukkeret (HbA1c).

Er man diagnosticeret med både depression og diabetes, kan kognitiv adfærdsterapi afhjælpe depressionsymptomer.

Personer, som lider af depression, har ofte vanskeligere ved at håndtere deres diabetes end personer uden depression. I mødet med borgere som både har depression og diabetes, er der derfor særlig grund til at være opmærksom på, om behandlingstilbuddene passer til dem og deres situation.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig for nogle at være en effektiv måde til at reducere symptomer på depression. Terapiformen har ingen indflydelse på den behandledes langtidsblodsukkeret (HbA1c), og kan derfor være et godt supplement til standardbehandlingen af diabetes for personer diagnosticeret med både diabetes og depression.

Det vurderede forskere i 2017 i en kortlægning af den eksisterende forskning efter at have analyseret ti lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrolforsøg) med 998 personer, som alle havde både depression og diabetes. Studierne sammenlignede effekten af almindelig diabetesbehandling med eller uden kognitiv adfærdsterapi. Langt de fleste deltagere havde type 2-diabetes, mens et mindretal havde type 1-diabetes.

Hvad fandt forskerne ud af?

Forskergruppen undersøgte effekten af kognitiv adfærdsterapi givet over 2 til 12 måneder til personer med depression, som samtidig var diagnosticeret med diabetes. De fandt, at kognitiv adfærdsterapi kan forbedre depressionssymptomer i op til 12 måneder efter, at terapien er afsluttet.

Da ingen af de ti studier så på effekterne udover 12 måneder, kunne forskergruppen ikke konkludere, om den gavnlige effekt kunne vare i længere tid.

Forskerne fandt også, at terapiens effekt på depression varierede meget. Det var derfor svært på forhånd at vide, hvem der ville have gavn af kognitiv adfærdsterapi, og hvornår og hvordan den skulle tilbydes for at afhjælpe depression bedst muligt.

Analysen viste desuden, at:

  • langtidsblodsukkeret (HbA1c) ikke blev påvirket af adfærdsterapi
  • adfærdsterapi for nogle kunne medføre en øget livskvalitet
  • det var uklart, om adfærdsterapi kunne afhjælpe symptomer på angst, diabetesrelateret stress og påvirke fasteblodsukker.

Desværre beskrev forskerne ikke:

  • hvad den almindelige diabetesbehandling i studierne bestod af
  • om borgerne samtidig modtog medicinsk behandling mod depression
  • hvor i verden studierne var foretaget
  • eventuelle bivirkninger ved kognitiv adfærdsterapi.

Hvor sikre er forskerne?

Forskerne lavede ikke en samlet og systematisk vurdering af, hvor sikre deres resultater var. Det er derfor uklart, i hvor høj grad deres konklusioner også gælder i praksis.

I 2012 lavede en anden forskergruppe fra det anerkendte Cochrane en lignende analyse af psykologiske behandlinger til personer med depression og diabetes. Fire af studierne omhandlede kognitiv adfærdsterapi mod depression.

Forskerne vurderede dengang, at der var lovende tegn på, at psykologiske behandling var nyttigt til at behandle depressionssymptomer hos personer med diabetes. Men da studierne af adfærdsterapi til personer med diabetes og depression var meget små, var der stor usikkerhed omkring resultaterne. Især var det uklart, om den lovende effekt af terapien ville vare ved i seks måneder eller længere.

Det nyere review fra 2017, som vi har beskrevet her på siden, bekræfter, at kognitiv adfærdsterapi kan bidrage til afhjælpe depressionssymptomer hos personer diagnosticeret med diabetes og depression, uden at påvirke langtidsblodsukkeret (HbA1c).

Hvis du vil læse mere

Den nyeste forskningsoversigt blev udgivet i 2017 af Li, Xu, Hu, Tan, Zhang, Li og Chen. Kortlægningen har titlen A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials of cognitive behavior therapy for patients with diabetes and depression.

Artiklen kan findes via linket her, men adgang til den kræver betaling.

Li og kollegaerne har deklareret, at de ikke modtog økonomisk støtte til at gennemføre deres analyser og i det hele taget ikke havde en interessekonflikt i forhold til emnet.

Den ældre forskningsoversigt fra 2012 blev udført af Baumeister, Hutter og Bengel. Kortlægnignen har titlen Psychological and pharmacological interventions for depression in patients with diabetes mellitus and depression.

Den rapport kan downloades gratis via Cochrane.

Baumeister og kollegerne modtog økonomisk støtte til kortlægningen fra det tyske Ministerium for Uddannelse og Forskning.

Sidst opdateret: 8. september 2020