Gå til hovedindhold

Rygestop og diabetes

Et rygestop kan altid betale sig for helbredet. Har man brug for støtte, er der flere former for hjælp at hente.

Indhold

    Billede af et par hænder med en cigaretpakke.

    Det er altid en god idé at stoppe med at ryge.

    Der er mange gode grunde til at holde op med at ryge. Den afgørende er hensynet til helbredet.

    Har man diabetes og ryger, er et rygestop det vigtigste, man kan gøre for at mindske risikofaktorer ved diabetes.

    Når man stopper med at ryge, kommer de første gevinster hurtigt.

    20 minutter efter sidste cigaret falder puls og blodtryk til normalt niveau. Efter et døgn er nikotin og kulilte stort set ude af blodet. Herfra forbedres vejrtrækning og kredsløb gradvist.

    Færre følgesygdomme

    For personer med diabetes har det blandt andet stor betydning, at hjerte-kar-sundheden bliver forbedret ved et rygestop.

    Ikke-rygere med type 2-diabetes har færre komplikationer i hjerte og kar, herunder blodpropper, forsnævring af kranspulsårerne, diabetisk nervebetændelse (neuropati) og nyresygdom (nefropati) end rygere med type 2-diabetes.

    Også for personer med type 1-diabetes er der meget at vinde ved at stoppe med at ryge.

    Læs mere om rygning og type 1-diabetes og rygning og type 2-diabetes

    Forberedelse til rygestop

    Fordi nikotin skaber afhængighed, kan det være svært at holde op med at ryge. Derfor er det en god idé at forberede sig, inden man gør forsøget. For at øge chancen for at det lykkes, er der en række overvejelser, som kan være gode at gøre sig:

    • Sæt ord på, hvorfor man gerne vil stoppe med at ryge. Man kan eventuelt skrive det ned, så man kan holde sig selv fast på det.
    • Forbered hvilke metoder, man vil afprøve. Det kan være forvirrende, hvis man skifter mellem for mange ting. 
    • Tænk over, hvem der kan støtte én under rygestoppet – også når det er svært. 

    Større chance med hjælp

    Sandsynligheden for at blive røgfri er fem gange større, hvis man får hjælp til det, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Hjælpen findes f.eks. i form af rygestopkurser og rådgivning. 

    Vil man gerne holde op med at ryge eller stoppe med at bruge et andet nikotinprodukt, kan det for nogle være en hjælp, at man bruger kvalitetssikret professionel rygestoprådgivning kombineret med et godkendt lægemiddel til rygestop eller nikotinstop.

    Når man har diabetes, skal man altid tale med sin læge, inden man begynder på nogen form for rygestopmedicin.

    Læs mere om medicin til nikotinafvænning hos Sundhedsstyrelsen

    Rygestopkursus 

    Et rygestopkursus er et tilbud til personer, som ønsker at holde op med at ryge. Kurset tilbydes gratis i kommunerne, foregår i fællesskab med andre og bliver ledet af en uddannet rygestoprådgiver. 

    Rygestopkurser inkluderer også røgfri nikotinprodukter. Man kan kontakte sin kommune om et rygestoptilbud. 

    På alle apoteker kan man desuden gå direkte ind fra gaden og få hjælp til rygestop. Enten har apoteket selv et kursus, eller det kan henvise til et tilbud.

    Find kommunale rygestopkurser på Sundhed.dk

    Rådgivning

    Rådgivning om rygestop kan man få gratis hos Stoplinien på tlf. 80 31 31 31.

    Telefonrådgivningen er bemandet med erfarne rygestoprådgivere, som også kan hjælpe med at lægge en plan for at forblive nikotinfri.

    • Det er forbudt at sælge nikotinprodukter til børn og unge under 18 år. 
    • Nikotinposer rummer ikke tobak modsat snus og tyggetobak. De små poser indeholder nikotin og smagsstoffer. De frigiver nikotin, når de sættes mellem tandkød og kind.
    • Der er cirka lige så meget nikotin i en nikotinpose som i en cigaret.
    • Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tygges på, mens snus er pulveriseret tobak i poser, som ikke er beregnet til at tygge på. Snus er ulovligt at sælge i Danmark.
    • E-cigaretter og vapes indeholder ikke tobak og fås med eller uden nikotin.

    Vægt og rygestop

    Bekymringen for at tage på, når man stopper med at ryge, kan fylde.

    Et rygestop kan for personer med diabetes føre til en periode med vanskeligere blodsukkerregulering og vægtøgning. Derfor er det en god idé, at man også har et øje på vægten i forbindelse med et rygestop.

    Det vil være naturligt at tage lidt på ved rygestop. Når man ryger, påvirker nikotinen stofskiftet, undertrykker appetitten og øger fedtforbrændingen. Vægtøgningen hos personer med diabetes, der stopper med at ryge, er typisk i størrelsesordenen 2-5 kilo.

    Rygestop mindsker risiko

    Overordnet må man altså bevæge sig mere eller spise lidt mindre, hvis man vil holde vægten ved et rygestop. Små justeringer i måltider og motion kan være en hjælp. 

    Når det gælder vægtbekymring, er det dog vigtigt at huske på, at et rygestop effektivt mindsker risikoen for følgesygdomme til diabetes.

    Forskere har f.eks. fundet, at personer med type 2-diabetes, som var stoppet med at ryge for mere end seks år siden, havde næsten 30 procent lavere risiko for at få en hjerte-kar-sygdom end rygere – uanset vægtøgning.

    Læs mere om forskningen bag

    Tips til at holde vægten ved rygestop

    • Trangen til at ryge er ofte kun akut i få minutter. Afled opmærksomheden med noget andet end mad, når rygetrangen rammer, og gå f.eks. en tur.  
    • Spring ikke hovedmåltider over. Sult kan skubbe til lysten til at ryge eller småspise.
    • Bevæg dig. Fysisk aktivitet øger forbrændingen og mindsker rygetrangen.
    • Sukkerfrit tyggegummi eller pastiller kan erstatte vanen med at ryge.

    Støtte fra omgivelserne

    Lever man sammen med andre rygere, kan det være vanskeligt at gennemføre et rygestop. Hvis ens nærmeste vil ryge, er det derfor en hjælp, at de fysisk gør det et andet sted.

    En anden og sundere mulighed for alle er, at man sammen aftaler at stoppe med at ryge, så ingen står alene med udfordringen.

    Udover støtte fra fagpersoner, familie og netværk kan man også finde støtte til rygestop via digitale tilbud. Herunder følger en oversigt:

    Digitale tilbud til rygestop

    E-kvit findes både som onlineprogram og som app for personer, der gerne vil blive nikotinfri, røgfri eller vide mere om egen rygning.

    Programmet er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune.

    Find E-kvit 

    Stoplinien.dk er et gratis, nationalt rygestoptilbud, som informerer om rygning og rygestop. Man kan også teste sin afhængighed, og hvor motiveret man er for at holde op med at ryge.

    Stoplinien.dk er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

    Find Stoplinien.dk

    Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse opdateret Rygestopguiden.

    Guiden giver inspiration til, hvordan man bedst forbereder og gennemfører et rygestop. Den bygger på ekspertviden og er blevet opdateret i samarbejde med borgere, som har erfaring med at bruge den i forbindelse med rygestop.

    Find Rygestopguiden

    Xhale er et digitalt program målrettet unge under 25 år, som ønsker at blive røgfri, nikotinfri eller vide mere om egen rygning. 

    Man kan teste sin rygning med forskellige øvelser, og når man er tilmeldt rygestoppet, får man støtte hver dag.

    Programmet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse.

    Find Xhale

    I appen 'Mit liv – min sundhed' findes forløbet 'Rygestop'. Det rummer flere temaer, og man kan tage forløbet, når det passer én.

    Forløbet har til formål at hjælpe med at blive røgfri. Her er viden om, hvordan man holder op med at ryge og konkrete råd til, hvad man kan gøre, når rygetrangen melder sig, efter man er stoppet. 

    Appen er gratis og udviklet af Det Digitale Sundhedscenter, som er et partnerskab mellem Region Syddanmark og en række kommuner og patientforeninger.  

    Find rygestop i appen 'Mit liv – min sundhed'

    Forskning om emnet

    Rygestop og hjerte-kar-sygdom

    Det er velkendt, at rygestop hos mange medfører en vægtøgning. I et amerikansk studie udgivet i 2020 har en gruppe forskere undersøgt, hvordan vægtøgning efter rygestop hos personer med type 2-diabetes påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdom.

    Vægtøgning uden betydning på lang sigt

    Forskerne bag studiet konkluderer, at personer med type 2-diabetes, som var stoppet med at ryge for mere end 6 år siden, havde en 28 procent lavere risiko for at få en hjerte-kar-sygdom end rygere. Dette gjaldt uanset, om personerne havde taget på i vægt efter deres rygestop eller ej. 

    Rygestop med fokus på vægt

    Forskerne fandt også, at blandt de personer med type 2-diabetes, der var stoppet med at ryge for mindre end 6 år siden, sås kun en reduktion i risikoen for hjerte-kar-sygdom hos dem, som ikke tog på i vægt. De havde en 23 procent lavere risiko for at få en hjerte-kar-sygdom end de nuværende rygere. Hos dem, der havde taget på i vægt, var risikoen svarende til rygernes.

    Forskerne bag studiet påpeger, at deres fund understreger vigtigheden af, at personer med type 2-diabetes stopper med at ryge, selvom de risikerer at tage på i vægt. Derudover påpeger de, at det er afgørende, at rygestoptilbud også har et fokus på kost og vægt, da vægtøgning indebærer en risiko for, at den positive effekt på hjerte og kar udebliver i de første år efter et rygestop.

    Om studiet

    Studiet er gennemført ved at følge 10.809 amerikanske sundhedsprofessionelle med diabetes over en periode på gennemsnitligt 14 år.

    Hver andet år blev deltagerne via spørgeskemaer spurgt om deres rygestatus, vægt og tilfælde af hjerte-kar-sygdom. Dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdom blev registreret via registre. 

    For at sikre, at eventuelle sammenhænge mellem rygning, vægt og hjerte-kar-sygdom ikke blev skævvredet af andre faktorer, blev personerne desuden spurgt om fysisk aktivitet, alkoholindtag, overgangsalder, hormonindtag, medicinforbrug, familiære tilfælde af blodprop i hjertet, højt blodtryk, højt kolesteroltal, hjerte-kar-sygdom, kræft og BMI.

    Find artiklen

    Find selv flere viden­skabe­lige oversigts­artikler om rygning og diabetes.

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed

    Sidst opdateret: 31. januar 2024