Gå til hovedindhold

En god hverdag med diabetes

På denne side er er nogle gode bud på, hvordan man kan opnå en bedre regulering af sin diabetes. Det handler blandt andet om at forstå sin krop.

Indhold

    Billede af en mand med type 2-diabetes i sit køkken

    Diabetes fylder i hverdagen, og derfor er det vigtigt at få skabt nogle gode rutiner. Det gælder både i forhold til medicin, mad og motion, men det er også vigtigt at gøre ting, der gør én glad.

    Det skal føles godt at være velreguleret

    Har man haft en ubehagelig oplevelse med for lavt blodsukker, kan den sætte sig i kroppen, så man bevidst eller ubevidst ikke vil for langt ned i blodsukker­niveau. Det er vigtigt at tage hånd om angsten for og problemer med lavt blodsukker for at få et godt liv med diabetes.

    Det er vigtigt at tale med sin behandler, hvis man oplever angsten for lavt blodsukker som et problem i hverdagen. Det er et godt sted at begynde, hvis man gerne vil blive bedre reguleret.

    Hvad er en god hverdag?

    Den gode hverdag giver et godt 3-måneders tal for middel­blodsukker. For at forstå sin krop og de udsving, der er i blodsukker i løbet af dagen, er det en god idé at måle blodsukker flere gange om dagen. Resultaterne kan man bruge til at forstå, om det, man har gjort, virker.

    Hvis blodsukkeret ser fornuftig ud, er der truffet rigtige beslutninger om insulindosis (eller eventuelt anden diabetes­medicin) i forhold til fysisk aktivitet og den mad, man har spist i timerne inden.

    Generelt er det en god idé at holde øje med, hvordan forskellige former for motion og mad påvirker blodsukkeret.

    Når diabetes fylder

    Diabetes er en kronisk sygdom, og den forsvinder ikke lige pludselig. I videoen nedenfor er en personlig beretning om, hvordan det er at leve med diabetes, hvordan den fylder i hverdagen, og hvordan det kan være svært for pårørende at forstå.

    Når diabetes fylder. Varighed: 3 minutter og 14 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

    Forstå kroppen

    Ønsker man at ændre sit middel­blodsukker til et lavere niveau, er det en god idé at gøre det struktureret. Start med at have fokus på et blodsukker, som ligger for højt i løbet af dagen, f.eks. om morgenen. Når man har fået styr på sit morgen­blodsukker, kan man gå videre til andre tidspunkter og aktiviteter i løbet af dagen, der kan være svære at styre.

    Ved at forstå sin krop og sit blodsukker kan man med tiden få den hverdag, der passer godt til en selv. Og så vil diabetes ikke fylde så meget i ens liv. Når man har hverdagen på plads, kan man også en gang imellem, i forbindelse med sport, fester og rejser, have lidt større udsving i sine tal, uden at det gør så meget.

    Blodsukker­apparatet husker ens målinger og giver en daglig profil af ens blodsukker. Profilen kan man bruge i dialogen med sin behandler. Derfor er det vigtigt, at man husker at tage sit blodsukker­apparat med til konsultationen.

    Gode vaner i forhold til medicin

    For mange personer med diabetes kan der være rigtig meget medicin at holde styr på. Vi anbefaler, at man laver nogle rutiner, så man får mest mulig struktur på indtagelsen af medicin. På den måde gør man det helt automatisk.

    Hvordan når man sine mål?

    Når man har diabetes, er det vigtigt, at man har fokus på god blodsukker­regulering, blodtryk, kolesterol, vægt, rygning og fysisk aktivitet.

    Herunder kan man læse om, hvordan man løbende sætter sine egne personlige mål, så de er realistiske og passer til en selv. Det kan sagtens være, at man er i en situation, hvor det ikke er hensigts­mæssigt eller realistisk at nå de officielle mål, og det er helt ok.

    Mål afhænger af ens egne ønsker, ens krop og alder, og det bestemmer man bedst i dialog med sin behandler.

    Det kan være en god idé, at man arbejder med et mål ad gangen på en konkret måde og med en plan. Det er vigtigt at vælge et mål, som betyder noget for en selv.

    Diabetes og livsstil

    Vægt skal tænkes sammen med mad og bevægelse. Sundheds­styrelsen anbefaler et BMI på mellem 18,5 og 24,9 (normalvægtig). Men hvis man bevæger sig rigtig meget, kan man godt have et højere BMI, uden at det er et problem. Derfor er det individuelt at sætte målene for vægten.

    Hvis man ønsker at tabe sig, anbefaler vi, at man får hjælp af en klinisk diætist. På den måde går man ikke ind og ud af den ene kur efter den anden, men indarbejder i stedet livsstils­ændringer, man kan holde.

    BMI (Body Mass Index) er et mål for, om man er under­vægtig, normal­vægtig eller over­vægtig. Tallet beregnes ud fra ens vægt (i kg) og højde (i meter) på denne måde:

    vægt / (højde x højde)

    Det skal dog tages med et vist forbehold. Træner man meget med vægte og er muskuløs, kan man sagtens have et højt BMI, uden at man dermed er overvægtig.

    • BMI under 18,5: Undervægtig
    • BMI mellem 18,5 og 24,9: Normalvægt
    • BMI mellem 25 og 29,9: Overvægtig
    • BMI mellem 30 og 39,9: Fedme
    • BMI over 40: Svær fedme

    Hvis man har diabetes og ryger, er risikoen for hjerte-kar-sygdomme meget forhøjet. Derfor er et rygestop et rigtigt godt sted at starte, hvis man skal vælge mellem forskellige mål, som man vil fokusere på.

    Der findes mange forskellige hjælpe­midler til at holde op med at ryge. Se mere om rygestop.

    Sidst opdateret: 3. marts 2021